Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det er ikke længere kun prisen, der afgør, hvordan du flyver. I en tid hvor AI, personalisering og ancillary revenue er blevet centrale i luftfarten, tager Air France-KLM nu et nyt og lettere uforudsigeligt skridt.
Fra denne sommer introduceres konceptet “Mystery Upgrade” på udvalgte langruter.
Book og håb på det bedste
Konceptet er enkelt, men kan være interessant for mange. Det som du skal gøre er at:
- Du booker Economy eller Premium Economy
- Betaler et mindre tillæg (typisk €49–€199)
- Først ved boarding får du at vide, hvilken kabine du ender i
Mulige udfald:
- Bliv siddende i din oprindelige klasse
- Opgradering til Premium Economy
- Business Class
- I meget sjældne tilfælde: La Première (kun udvalgte ruter)
Ifølge interne præsentationer handler det om at “optimere cabin load factor gennem probabilistisk inventory management”.

AI styrer oplevelsen
Bag kulissen er det ikke tilfældigheder, men avancerede modeller der driver beslutningen.
KLM har i samarbejde med deres data science team udviklet en algoritme, der:
- Forudsiger no-shows og last-minute upgrades
- Optimerer yield per sæde i realtid
- Segmenterer kunder baseret på loyalitet, historik og betalingsvillighed
Resultatet er en dynamisk kabinefordeling, hvor passageroplevelsen i stigende grad styres af sandsynlighed frem for status.
Eller som en intern formulering beskriver det:
From deterministic upgrades to stochastic passenger journeys.
EuroBonus og Flying Blue følger med
Loyalitetsprogrammerne bliver naturligvis integreret i modellen.
- Flying Blue medlemmer får højere “upgrade probability score”
- Statuskunder får adgang til “controlled randomness” (lavere risiko for downgrade) og muligheden for højeste mulige opgradering
- Point kan bruges til at “bias” algoritmen
Det åbner for en ny type engagement, som ikke en garanti, men optimeret sandsynlighed og det kan få mange til at forsøge, da mange kan lide at spille. Det er tydeligt i forskellige kasinospil eller Lotto.
Gamification af kabinen
Initiativet er en del af en bredere trend:
- Flyrejser bliver mere spilbaserede før, under og efter
- Kunderejsen individualiseres i realtid
- Usikkerhed og spænding bruges aktivt som en driver for engagement
Alt dette sker samtidig med ting som Starlink rulles ud og giver mange flere muligheder for at skubbe content ud til de rejsende i real tid mens de er i luften.
Tidlige tests viser ifølge kilder en markant stigning i både ancillary revenue og app engagement. Dette giver netop muligheden for at have aktive dialoger med kunderne før flyrejsen og sælge mere til dem.
Vi gætter at det er fremtidens billet
“Mystery Upgrade” kan være første skridt mod en mere grundlæggende ændring hvor:
- fast kabinevalg kan forsvinde på visse ruter
- prissætning bliver mere fleksibel og mindre transparent
- rejsen bliver en oplevelse i sig selv, ikke bare transport






Skriv et svar