Aalborg er startet med vinterprogrammet og de har en sommernyhed klar

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I oktober 2024 bød efterårsferien og overgangen mellem sommer- og vinterprogrammet traditionelt set på nogle travle rejsedage i Aalborg Lufthavn, hvor især de solrige rejsemål Kreta, Malaga, Rhodos og Gran Canaria var blandt de mest populære destinationer. Oktober bød også på en stor charternyhed til næste års sommerprogram, hvor direkte flyvninger til Athen med Bravo Tours og Århus Charter åbner op for de græske ferieområder Peloponnes og Evia.

Med fortsat stigende aktivitet i udenrigstrafikken og tæt på status quo i indenrigs- og chartertrafikken, var det samlet antal passagerer på 141.734 i oktober 2024 på næsten samme niveau i forhold til oktober sidste år.

Udenlandske destinationer hittede i oktober

Traditionen tro gav skolernes efterårsferie anledning til at udleve ferieplanerne for mange danske familier. Det viste sig særligt i udenrigstrafikken, hvor der til sammenligning med samme måned sidste år også var flere afgange at vælge imellem til blandt andet Malaga, Antalya, Alicante og Oslo samt de nye ruter Nice og Girona.

I oktober ser vi igen en fremgang i udenrigstrafikken, som er et resultat af både nye og udvidede ruter til Spanien og Frankrig samt Oslo-ruten med SAS, der har været benyttet af både erhvervs- og fritidsrejsende. Vi er nu gået ind i vinterprogrammet, hvorfor vi går nogle lidt mere stille måneder i møde, men stadig med en række populære feriedestinationer på programmet – både med rute- og charterfly. Her kan nævnes Malaga, Tenerife, Gran Canaria og Fuerteventura, og så kan vi se frem til, at blandt andet La Palma, Madeira, nyheden Kenya og årets skirejser går i luften senere i vinterprogrammet.

Niels Hemmingsen, lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn

Charternyhed i sommerprogrammet 2025

Mens de grålige efterårs- og vintermåneder indtager Danmark, og rejseprogrammet primært står på sol og varme på De Kanariske Øer og europæiske storbyoplevelser, har fly- og rejseselskaberne også fuld fokus på de sidste tilføjelser til sommerprogrammet 2025.

Når vi kigger på det kommende sommerprogram fra Aalborg Lufthavn, kan vi som tidligere annonceret glæde os til, at PLAY kommer tilbage med deres Island-rute, og at Ruby Rejser og Air Greenland vil flyve direkte til Nuuk i Grønland. Men her i slut oktober kom der også en stor charternyhed på banen, da Bravo Tours og Århus Charter vil flyve direkte til Athen fra maj til oktober næste år, hvor der er græske ferieoplevelser på programmet i henholdsvis Peloponnes og på øen Evia. Med Athen som udgangspunkt er der derfor rig mulighed for at kombinere afslapning ved poolen og stranden med unikke storbyoplevelser i den historiske græske hovedstad.

Niels Hemmingsen, lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn

Trafiktal for oktober 2019-2024

 201920202021202220232024
Indenrigs73.34836.24478.83176.79672.15371.643
Udenrigs42.6325.85125.25535.46348.31449.610
Charter18.2602.18014.12822.22621.43120.481
I alt134.24044.275118.214134.485141.898141.734

Foto: Henrik Olsen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *