Aalborg lufthavn har hjemsendt 250 medarbejdere

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flyselskaberne har aflyst størstedelen af deres flyvninger til og fra Aalborg Lufthavn, derfor er 250 medarbejdere hjemsendt.

Den globale spredning af COVID-19/Coronavirus bevirker, at driften i Aalborg Lufthavn befinder sig på et minimum, idet mange af de flyselskaber, der flyver til og fra AAL, har aflyst størstedelen af deres flyvninger. Som følge heraf, har ledelsen i Aalborg Lufthavn, i samarbejde med tillidsrepræsentanter fra de faglige organisationer, valgt at gøre brug af 3-partsaftalen vedr. lønkompensation ved hjemsendelse af medarbejdere.

Hjemsendelsen blev iværksat fra mandag den 23. marts og berører op til 250 medarbejdere, svarende til knap 85 procent af alle ansatte i Aalborg Lufthavn.

Vi har de seneste dage gennemgået alle vores aktiviteter i samtlige afdelinger sammenholdt med den flytrafik, som de enkelte selskaber har meddelt os, og på baggrund heraf, er vi nu klar til at iværksætte hjemsendelse af vores medarbejdere, hvor vi gør brug af den 3-partsaftale som regeringen og dens parter har udarbejdet.

Lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

For nuværende er det ikke muligt at sige, hvor længe hjemsendelsen af medarbejdere vil vare

Den kommende periode i Aalborg Lufthavn vil således være med lav aktivitet; på ruten Aalborg – København har vi under normale forhold 16 daglige afgange i hverdagen, nu er vi nede på 3 daglige afgange til København med SAS og 1 KLM afgang til Amsterdam – normalt har de 3 daglige. Vi kan forvente, at KLM lukker helt ned, hvorimod det forventes, at SAS´ rute til København opretholdes som en del af den samfundskritiske infrastruktur, slutter Søren Svendsen

Som rejsende ud af Aalborg Lufthavn vil man blandt andet opleve, at DutyFree, lufthavnens restauranter og caféer samt Aalborg Lufthavns Lounge er allerede er lukket ned.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *