Air Canada udvider i København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Air Canada udvider i København med endnu 1 afgang per uge til i alt 4 afgange i deres kommende vinterprogram.

Det er den manglende mandagsafgang, som Air Canada nu sætter ind i deres vinterprogram. Det betyder at det er muligt at flyve til Nordamerika via Toronto, som er Air Canada’s trafikknudepunkt og hjemmebase, og stadigvæk få mere ud af en arbejdsuge.

Mandagsafgangen har fået flynummeret AC883. Den har afgang fra København kl 12: 15, og ankommer til Toronto kl 14:50 lokal tid. Dette giver gode muligheder til at komme til mange andre destinationer inden det bliver for sent ,mandag aften.

Dertil er Toronto en god lufthavn at lave transit i for rejser til USA, da man reelt laver told og immigration i Toronto. Det betyder at når man lander i en lufthavn i USA, så betragtes dette som værende en normal indenrigsafgang. Dette er noget som ofte kan spare en for 45-60 minutter i kø.

Air Canada - Boeing 767-300 - Economy Class
Air Canada – Boeing 767-300 – Economy Class
Air Canada - Boeing 767-300 - Business Class
Air Canada – Boeing 767-300 – Business Class

Desværre er det ikke et af de Boeing 787 Dreamliner fly, som skal bruges. Det bliver et af selskabets Boeing 767 fly. Det skulle dog være opgraderet til deres nyeste kabine.

Specifikationerne kan ses her:

Air Canada - Boeing 767-300 - Fly Specifikationer
Air Canada – Boeing 767-300 – Fly Specifikationer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *