Air France-KLM og SAS underskriver codeshare- og interline-aftaler

Air France KLM SAS

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fra 1. september 2024 vil Air France- og KLM-kunder få adgang til 33 destinationer i Nordeuropa ud over SAS’ hubs i København, Oslo og Stockholm. Samtidig får SAS-kunder adgang til 33 europæiske destinationer ud over Air France and KLM’s hubs i Paris CDG og Amsterdam Schiphol. Kunder hos alle tre selskaber kan optjene og bruge Miles/Points gennem loyalitetsprogrammerne Flying Blue og EuroBonus

Det har længe været ventet siden den fransk-hollandske luftfartgruppe købte SAS. I dag Air France-KLM og SAS meddelte, at de har underskrevet codeshare- og interline-aftaler, der gælder for Air France, KLM og SAS. Disse aftaler dækker også gensidige fordele i loyalitetsprogrammer. Aftalerne træder i kraft den 1. september 2024, når SAS officielt bliver medlem af SkyTeam-alliancen, hvor Air France-KLM er en af grundlæggerne.

Codeshare-aftalen vil dække en lang række europæiske destinationer. Air France- og KLM-kunder får adgang til 33 destinationer i Nordeuropa ud over SAS’ hubs i København, Oslo og Stockholm. SAS’ kunder får adgang til 33 destinationer i Europa ud over Air France og KLM’s hubs i Paris Charles de Gaulle og Amsterdam Schiphol. Yderligere interkontinentale destinationer vil blive føjet til aftalen i den nærmeste fremtid.

Interline-aftalen vil dække hele Air Frances, KLM’s og SAS’ europæiske rutenet, hvilket giver yderligere rejsemuligheder. 

Flying Blue og Eurobonus

Medlemmer af Flying Blue og EuroBonus, de respektive loyalitetsprogrammer hos Air France-KLM og SAS, vil kunne optjene og bruge Miles/Points på alle flyvninger, der gennemføres fra og med den 1. september 2024. EuroBonus-medlemmer med elite status vil også kunne drage nytte af tjenester og fordele hos SkyTeam, herunder SkyPriority ved check-ind, security og boarding, samt loungeadgang.

Dette samarbejde har også været forventet længe, men godt at få bekræftet at både optjening og elitefordele hos begge loyalitetsprogrammer vil blive anerkendt på tværs af programmerne og flyselskaberne.

Disse aftaler markerer et vigtigt skridt i retning af et tæt kommercielt samarbejde mellem Air France, KLM og SAS. Ved at forbinde vores rutenet og hubs vil vores kunder få gavn af en bred vifte af europæiske destinationer og tjenester af høj kvalitet. Vi ser frem til at videreudvikle denne relation og til at styrke vores position i den skandinaviske region.

Angus Clarke, Chief Commercial Officer, Air France-KLM.

Vi er stolte af at starte codeshare-flyvninger med vores fremtidige SkyTeam-partner Air France-KLM i dag, hvilket forbedrer vores forbindelser og giver større fordele for vores loyale kunder. Samarbejdet med Air France-KLM rummer store muligheder. Det vil ikke kun tiltrække nye passagerer til SAS, men også øge SAS’ globale synlighed og tilgængelighed. Vi ser frem til et succesfuldt og langvarigt samarbejde

Paul Verhagen, Chief Commercial Officer i SAS. 

SAS flyver i øjeblikket op til 44 gange om ugen til Paris-Charles de Gaulle fra København, Oslo og Stockholm, og 65 gange til Amsterdam Schiphol.

Air France og KLM har op til 200 ugentlige flyvninger mellem deres hubs i Paris-Charles de Gaulle og Amsterdam Schiphol og SAS’ hubs i København, Oslo og Stockholm. Dertil kommer ruterne til Aalborg og Billund, og de andre mindre lufthavne i Norge og Sverige. SAS kunder får dermed adgang til de mange destinationer i Air France-KLMs europæiske netværk med én mellemlanding.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Peter Hansen siger

    Købte SAS – burde det ikke være formuleret ‘købte sig ind i SAS’?
    De er trods alt blot mindretalsaktionær…

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Vi har nok været lidt for optimistisk med tiden og forventet de øger fra de 19,9% til over 50% snart (inden for 1-2 år). Men korrekt – de har købt sig ind i SAS med en mindre aktiepost her og nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *