Airbnb værter skal gøre ekstra rent

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Airbnb har udsendt et nyt direktiv til deres værter, om at man i lyset af corona skal gøre lejemålene ekstra rene.

Lejer du din bolig ud via Airbnb, skal du fremover gøre ekstra meget rent. Det står klart, efter at Airbnb har offentliggjort, at de har skærpet kravene til rengøringen i Airbnb-udlejede boliger for at sikre gæster bedst muligt under coronapandemien. Det skriver AP News, ifølge EB.dk.

Airbnb oplyser, at værter, som lejer deres boliger ud via tjenesten, har indtil 20. november til at få iværksat de nye rengøringsprocedurer, som blandt andet inkluderer at skrubbe gulve og andre overflader med sæbe og vand, vaske sengetøj ved høj varme og desinficering af elementer med mange berøringer, som f.eks. dørhåndtag.

Til gengæld kræver Airbnb ikke, som de gjorde tilbage i april, at en udlejet Airbnb-bolig skal stå tom i 24 timer, inden nye gæster må flytte ind. De anbefaler dog stadig værterne at gøre netop det, ligesom Airbnb også anbefaler værter at søge rådgivning hos lokale myndigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *