Airbus planlægger ny version Airbus A380 med forbedret økonomi og plads til endnu flere passagerer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Airbus har til dette års Paris Air Show, som netop er startet i dag, taget en ny version af deres mega-jumbo Airbus A380 med. Den kommer til at hedde Airbus A380plus og kan have op til 695 passagerer ombord og tilbyde flyselskaberne et forbedret økonomi.

På årets Paris Air Show, som er nummer 52 i rækken, præsenterer Airbus deres tanker for en forbedret udgave af deres flagskib Airbus A380. Den kommer med en markant visuel forandring, da den får nogle nye winglets (se forsidebilledet). De nye winglets har en totalhøjde på 4,7 meter (uplet delen er 3,5 meter og downlet delen er 1,2 meter). Denne nye winglet skulle give en reduktion i brændstofforbruget på op til 4%.

Airbus skriver selv at følgende bliver forbedringer i forhold til den nuværende version:

  • Forbedret økonomi ved at reducere vedligeholdelsesbehov
  • Samme komfort niveau som i dag
  • Winglets giver 4% besparelse på brændstof
  • 13% reducering i omkostning per sæde i forhold til nuværende model
  • Op til 80 flere sæder og dermed op til 695 sæder totalt i to-klasses udgaven

Se denne info graphic på de ændringer som Airbus planlægger med deres Airbus A380plus:

Info graphics fra Airbus om hvordan Airbus A380plus kommer med forbedringer på flere områder.

Du kan se en præsentationsvideo af Airbus A380plus i denne video:

https://youtu.be/Fmf8YBigM1Y

Det skal siges at flyet ikke er færdigudviklet endnu. Faktisk er det kun i undersøgelsesfasen og de nye Winglets (eller Sharklets som Boeing kalder dem) er falske og ikke klar til at blive brugt i luften.

Airbus er kun i undersøgelsesfasen

Airbus ønsker at undersøge om ikke de med forbedringer i økonomien kan medvirke til at skabe fornyet interesse for flyet og dermed få sat gang i salget igen. Det er helt klart at den samlede økonomi med for eksempel reducering af brændstofforbruget, som kan medvirke til at skabe fornyet interesse. Der er dog flere som ikke tror på at flyet vil overleve, da der ikke er mange som vil kunne fylde så mange mennesker per afgang.

Vi tror dog på at det på specifikke ruter er en god fornuft og dermed vil der være et marked for det. Men det hele afhænger af om Airbus kan reducere omkostninger ved at have flyet for flyselskaberne. Der skal nok også et sæt nye motorer til før at det bliver rigtigt interessant. Dette har vi set gøre en stor forskel på både Airbus A350 og Boeings B787 Dreamliners.

Du kan læse mere om Airbus A380plus her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *