Amadeus og Billund Lufthavn vil forbedre passageroplevelsen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Danmarks næststørste lufthavn har valgt Amadeus´ moderne cloudbaserede teknologi til at forbedre oplevelsen for passagerne og procesautomatiseringen.

At spare tid for passagerer og at levere en god oplevelse er essentielt for en lufthavn. Takket være den seneste teknologi, så har det aldrig været lettere for passagerer at checke-in og aflevere bagage ved bagage drop eller på hotellet. Det er ikke kun nemt for passagerne, men det giver mere fleksibilitet i lufthavnen og giver samtidig højere effektivitet.

Billund lufthavn, Danmarks anden største lufthavn, blev oprindeligt bygget til at servicere Lego fabrikken og håndtere i dag fortsat mange charterfly med rejsende til Legoland. Billunds charterfly vil nu blive håndteret gennem Amadeus Altéa Departure Control System og selvbetjening til bagageindlevering og check-in online vil være til rådighed for både charter- og rutefly.

Som en del af lufthavnens strategiske tilpasning af cloudteknologien har Billund lufthavn introduceret Amadeus Baggage Reconciliation System. Systemet er integreret med flyselskabers og ground handling-systemer og anvender realtidsdata til at spore passagernes bagage. René Høgh Jensen, COO, Billund Airport fortæller:

Vi designer vores lufthavn med passagererne i tankerne. Moderniseringen af teknologien betyder, at vi kan forbedre passagerernes oplevelser og sikre, at vi kan opfylde fremtidens kapacitetskrav. Vi ser Amadeus som den rigtige IT-partner til at opgradere kvaliteten af vores processer, og det fører os endnu et skridt nærmere fuld digitalisering.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *