Anmeldelse: Air China, København-Beijing-Bangkok/retur

Air China Airbus A330-200

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der florerer mange morsomme kommentarer om Air China på internettet, så da Air China begyndte at flyve fra København til meget lave priser, måtte jeg absolut prøve om fordommene holdt stik.

Jeg besluttede mig for en tur til Thailand med min datter. Vor billetpris var særdeles billig, kr. 2.754 pr. person booket gennem www.kayak.com.

Prisen inkluderede 2 x 23 kg in-tjekket bagage samt 5 kg håndbagage pr. person. Billetudsteder var Kilroy, som også forhåndsbookede sæder for os, så vi fik de pladser, vi ønskede allerede umiddelbart efter billetbestillingen. Dette kostede kr. 195 ialt for os begge.

Check-in til Air China i Kastrup sker i terminal 2, på trods af at Air China er med i Star Alliance, som ellers benytter terminal 3.

Flyene

Mellem København (CPH) og Beijing (PEK) flyver Air China med halvgamle Airbus A330-200 fly, mens vi mellem Beijing og Bangkok (BKK) fløj med nyere fly, henholdsvis Airbus A330-300 og Boeing B737 MAX 8. Alle Airbus flyene havde ét strømstik for hver to sæder, hvor danske han-stik passer i, mens Boeing B737 MAX 8 har ét USB-stik pr. sæde.
Halebemalingen på Air Chinas fly symboliserer i øvrigt fuglen Phønix. Samtidig danner logoet bogstaverne VIP.

Besætningen

Kinesere smiler generelt ikke ret meget, hvilket var tydeligt hos besætningerne. Undtagelsen var flyvningen fra Bangkok til Beijing, hvor der var højt humør og jokes med passagererne. Engelsk kundskaberne er generelt dårlige, både i forståelse og i at tale. Inden afgangen fra København, spurgte jeg en stewardesse: ”Is the plane fully booked?”, hvortil hun svarede: ”Yes, we serve dinner and breakfast”. Det var lidt svært at holde masken.

Drikke

Der serveres ikke snacks eller drinks ombord på Air China, men gratis kinesisk rødvin, hvidvin og øl samt soft drinks under hele turen. Vinene får ikke mange stjerner, måske 1 på en 5-skala, men de bliver dog lidt bedre efter nogle glas. Øl er den kinesiske Yanjing, som i øvrigt er en udmærket pilsner. Et mindre udvalg af soft drinks, som Cola og Sprite samt juice og vand.

Mad

Stor set som alle andre flyselskaber på Economy. Som hovedmåltid var valget altid mellem kød og fisk, og generelt rigtig god flymad, som også var både mørt og tilpas smagsfuldt. Absolut et plus.

Hovedmåltid CPH-PEK
Air China hovedmåltid fra København til Beijing. Varmrøget laks på bund af grønt, mørt oksekød med grøntsager samt citronkage med mandeltopping. Foto: John Christensen

Til morgenmad fik vi på udturen, inden landing i Beijing, valget mellem Western breakfast eller Noodles with pork. Jeg valgte sidstnævnte, som var særdeles lækkert.

Air China, Noodles with chicken
Noodles med gris. Lækker let spicy morgenmad som kontrast til en kedelig omelet. Foto: John Christensen

En fin lille detalje hos Air China var, at vi på hjemturen fra Bangkok til Beijing efter aftensmaden, fik et bæger is, hvor vi kunne vælge mellem chokoladeis eller vaniljeis med chokoladestykker. Is har jeg ellers kun oplevet hos SAS, når de serverede Polar is over Grønland.

Air China is BKK-PEK
Air China overraskede med is i bæger på vej fra Bangkok til Beijing. Foto: John Christensen

Kun på hjemturen fra Beijing til København var maden langt under middel. Efter afgang fra Beijing 02:55 blev der serveret to tørre mini sandwichs, en med en total smagsløst mild ost og en med noget cremelignende substans med urter – også total smagsløst. Bedre blev det ikke til morgenmad, hvor valget var mellem ris-porridge eller som jeg valgte, noget dampet røræg med en dampet pølse og én ”død” cherry tomat samt én blomst broccoli, serveret på en bund af to hash brown kartofler, som var mere ”hash” end ”brown”. Igen total smagsløst.

Air China natmad
Eneste Air China måltid, der dumpede. Tørt, hvinende sødt og kedeligt. Foto: John Christensen

Serviceniveau

Dette var højt på alle stræk. Bad man om noget ekstra drikke, blev det i alle tilfælde serveret på under et minut, hvilket er langt bedre en f.eks. hos THAI og Qatar, som vi ofte har fløjet med. Ligeledes blev der på natflyvningerne båret vand rund ca. hvert 20. minut.

Underholdningssystem

Udvalget af film var meget begrænset og de fleste var kinesiske. Skærmkvaliteten på Airbus A330-flyene var ringe, da de formentlig var ligeså gamle som flyene. Der er ingen individuelle skærme i Boeing B737 MAX 8 flyene.

Air China A330-200/300 skærme
Skærmene i Air Chinas underholdningssystem er meget kornede på deres Airbus 300-200/300 fly. Foto: John Christensen

Rengøring

De ældre fly var noget nussede og trængte til en hovedrengøring. Til gengæld blev der tit gjort rent på toiletterne under flyvningerne.

Fartplan

3 ud af 4 fly afgik til tiden og ankom ligeså. Længste forsinkelse var på hjemrejsen fra Bangkok til Beijing, hvor vi ankom ca. 20 minutter for sent. Selvom vi under transit i Beijing skulle gå den maksimale længde på tværs af terminal E3, som er ca. 1.100 meter, lykkedes det for os at være fremme ved gaten til København ca. 15 min før afgangen, på trods af at vi skulle gennem både immigration og security.

Ved ankomsten til Beijing blev vi mødt af en Air China medarbejder med et skilt ”Transfer Service”, som satte et klistermærke på os og nærmest i løb trak os gennem halvdelen af terminalen. Her overtog en ny medarbejder, der tydeligvis havde noget større bemyndigelse, og hun fik os udenom køen til både immigration og security. Derefter stod den første medarbejder igen klar til at bane vejen frem til vor gate. Det var en smule hektisk, men fungerede godt. Det var helt tydeligt, at man hverken ønskede forsinkede fly eller strandede passagerer.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Rimelig plads på Economy
+ Gratis drikkevarer på hele flyvningen
+ God mad kvalitet, dog med undtagelse af natflyvningen fra Beijing til København
+ Fint serviceniveau, dog uden smil

Cons

- Ingen WiFi
- Ringe udvalg af film, de fleste var kinesiske
- Ingen snacks eller drinks
- Ældre fly med meget støj på nær en enkel strækning

KOMFORT

MAD OG DRIKKE

SERVICE

VALUE 4 MONEY

Generel Vurdering

Konklusion

Air China leverer et rigtig udmærket produkt til prisen. Lidt slidte standard sæder med standard benplads, og der er ret megen larm i de ældre fly.
Service og catering er absolut i den bedre ende selvom man kan savne et smil, ligesom sprogkundskaberne kunne være meget bedre på internationale flyvninger.
Gammelt underholdningssystem som burde udskiftes og ingen Wi-Fi.
Med en billetpris kr. 2.754 inklusiv kuffert, mad og drikke, så kan Air China absolut anbefales, og vi skal da helt klart flyve med dem igen - især på grund af prisen.

3.8

Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

  1. Anders siger

    Jeg rejste for en maaned siden FRA-SGN og for 1 uge siden hjem fra Saigon til Frankfurt i discount-business (R-klasse, betalte 1303 euro t/r)

    Air China Business Class 07/10
    Travelled 15 Dec. 2018 FRA-BJS-SGN on a B777-300ER and B737, respectively. Bought a super-promotional ticket for 1300 euro (return). Had other tickets with other airlines prior and after these 2 legs. Everything was OK. Access to Air Canada’s Lounge in Frankfurt granted with ease and pleasure even I arrived 7 hours prior to departure from Africa. I could not produce BPs as I could not find their transfer counter nor check in online. However, I got BPs at gate 2 hours prior to departure; issued within seconds. The cabins were all full. Good IFE, food, and amennity kit onboard. The Airport in Beijing is cumbersome and not recommended for beginners. In Beijing, I went to Air Chinas First Class Lounge which is a good, spacious business class lounge (they have two identical lounges of which one for some strange reason is called First Class. Could not access their internet which always give me problems in China. The lounge have nice sleeper roomlets and the showers are OK. All flights on time. Food and drinks were acceptable. FA-staff were hardworking and focused. They very polite though misunderstood most inquiries and requests. Excellent value for money. The last leg was on a small B737 and had only 2 rows in business class. Welcome champagne offered. Food just passable. Classic business class recliner seats were OK. No amenity pack given. No individual IFE and poor headsets.This leg can only score max. 6 of 10 but the first leg scores 8 of 10. Thus I provide them 7. A solid product. Recommended.

    Air China Business 08/10
    SGN-FRA via Beijing on 3rd January 2019 on a small B737 and then on a large aircraft B777-300ER for the last leg. Check-in in Saigon smooth, they checked my luggage in the whole way for 4 sectors ahead where the last 2 legs were on another ticket with Ethiopian. Both flights on time despite they were both completely full. In SGN they now use the new Saigonnais 3rd party lounge which is wonderful and inspirational, just opened a month ago. In Beijing I used their First Class lounge. Transitting in Beijing is not fun, they fragment all items in handluggage. First flight was eventless and a bit cramped as one can’t stretch out legs in the first row due to bulkhead. Welcome champagne offered. Food is dull and only passable. They had good teas, coffee, and 3 brands of beers onboard. 2nd flight to Germany was on the huge B777. They took the trouble to call, find, help, and wait for me as I was mistaken on local time while in the lounge. After CA-staff found me, they assisted me by running together with me and my handluggage to enable me to board on the waiting flight even the doors were already closed. Had seat 15H and things went well. Food and drinks were both very good to my taste – and options were well informed through comprehensive Food and Drink Menu cards. Amenity kit. Good entertainment and earphones. Full flight, hard working staff. Call bells answered within seconds. They ran out of beers and icecream before landing. Disembarking smooth and quick.

      • Anders siger

        Kaere Henrik,

        Tak, det tager bare saa laaang tiiiid, hvis der skal vaere billeder med. Disse 2 ovenfor smed jeg ind til SKYTRAX, hvor de allerede er 1. verificerede og 2. publicerede. Grunden til at jeg lagde dem op her er at det er sjovt for andre direkte at ku’ sammenligne monkey versus biz paa samme selskab.

        Mvh.

        Anders Pedersen

  2. Jørgen siger

    Angående maden er det vel værd at bemærke, at på vejen fra CPH til BEI er det dansk catering medens det på vejen hjem er kinesisk. Det kan vel forklare forskellen??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *