Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I denne artikel anmelder vi Aviancas interkontinentale Business Class på en flyvning imellem Lima i Peru, og Sao Paulo i Brasilien.
Jeg var ankommet til Lima på en tidlig regional flyvning med Avianca fra Cuzco, og havde tilbragt dagen med en ven i Lima centrum. Jeg ankom derfor i lufthavnen ved 19-tiden hvorfra mit fly skulle afgå klokken 22.40 – dermed var der massere af tid at nyde i den lounge Avianca tilbyder til sine guldkunder samt businessklasse-passagerer på internationale flyvninger.
I Lima bruger Avianca Sumaq-loungen, som også bliver brugt af mange andre større selskaber som f.eks. LATAM (tidl. LAN) og American Airlines. Det var en rigtig fin lounge, med bartender, brusere, og et fint udvalg af snacks.
Jeg gik i gaten klokken 21.50, dette var 1 time før afgang, og boarding startede fint som den skulle klokken 22.15. Dagens flyvning blev fløjet med en Airbus A330, med Aviancas internationale Business Class, som skulle vise sig at være super på denne 5 timer lange natflyvning imellem Lima og Sao Paulo.
Jeg kom ombord på flyet, og blev budt velkommen af en veloplagt crew, som viste mig hen til mit sæde på første række ved vinduet. Mit første indtryk var at sædet var rummeligt, og super lækkert! Der var opdeler imellem sæderne, stikkontakt og usb udtag, underholdningssystem og selvfølgelig tæppe samt pude – det eneste jeg manglede var bedre opbevaringsplads til min telefon samt andre småting.
Jeg blev budt velkommen med et glas juice, og en lille skål (kolde) nødder – meget fin velkomst. Vi var kun 3 i Businessklassen, og Economy var også kun halvfuld – alligevel tog det cabincrew over én time fra vi kom i luften, om at komme og spørge om man ønskede aftensmad. Jeg havde ikke spist endnu, og ønskede derfor selvfølgelig aftensmad. Jeg fik en pasta med noget salat vedsiden af, til dessert en eller anden slags kage – bestemt ikke noget prangende, men stadig væsentligt bedre end economy-mad.
Straks efter jeg blev færdig med min aftensmad, lagde jeg mig til at sove, og jeg vågnede først da vi var under indflyvning til Sao Paulo (GRU).
Jeg kan dog konkludere at sædet ikke var optimalt; Sædet var for det første ret hårdt, og dermed ikke særligt godt at sove på, på trods af at det var “lie-flat”. Længden på sædet betød også at jeg skulle ligge med bøjede ben for at kunne være der.
Alt i alt vil jeg dog sige at Avianca tilbyder et rimeligt Business Class produkt, på så kort en flyvning, og det kan klart anbefales at flyve i denne klasse med Avianca!
Skriv et svar