Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Jeg var i Dublin til et møde og valgte at bo på Hilton Dublin Airport.
Beliggenhed og ankomst
Hilton Dublin Airport er placeret på Malahide Road i Northern Cross, hvilket ikke er langt fra Dublin Airport, men det er trods alt heller ikke helt tæt på. Mit ophold startede ikke godt. Selvom mit fly fra Ryanair landede 20 minutter før planlagt ankomst 23:40, var det stadig for sent til at nå shuttle bussen til hotellet, eftersom det sidste pick up fra Zone 14 var klokken 23:40. Ryanairs gates ligger meget langt væk fra alt andet og jeg måtte gå omtrent en kilometer for overhovedet at komme til paskontrollen.
Der stod jeg i regn og kulde mens jeg stirrede på shuttle busserne fra de andre hoteller, der stadig hentede og transporterede deres gæster.
Jeg gik indenfor og fortalte vedkommende bag informationsdisken omkring mit dilemma. Hun fortalte mig, hvor hotel telefonerne var placeret. Da jeg forsøgte at anvende den til Hilton Dublin Airport hotel, hørte jeg blot et bip. Den var i stykker. Vedkommende fra informationsdisken ringede til hotellet. Da hun fortalte dem om min situation blev en speciel shuttle bus afsendt og nu sad jeg endelig taknemmelig i min shuttle bus på vej mod hotellet.
Da jeg ankom og var checket ind fik jeg to vandflasker og en værdikupon med to gratis drinks i baren. Fordi jeg er elitemedlem i Hilton HHonors frequent guest loyalty program, var morgenmad også inkluderet, eftersom der ikke er en executive lounge. Vedkommende der checkede mig ind undskyldte for dette og ville sandsynligvis have gjort alt, hvad jeg havde bedt ham om.
Værelset
På dette tidspunkt var det allerede efter midnat, så jeg trak mig tilbage til mit værelse og arbejdede på en artikel, før jeg lagde mig til at sove. Wi-fi forbindelsen, som også var inkluderet, virkede fint. Dog blev jeg logget af hver gang et device gik i sleep mode. Det at logge ind igen hver gang, tog kun sekunder af min tid, men det var irriterende.
Der var ikke noget specielt ved værelset, det kunne have været et typisk amerikansk hotel værelse. Der var to stikkontakter ved skrivebordet, en med engelsk udgang og en med amerikansk udgang. Det var derfor ikke nødvendigt selv at medbringe en adaptor, hvilket var rart.
Der var to twin beds i værelset, der var temmelig komfortable. Der var et fladskærms tv i et skab. Arbejdsområdet bestod af et skrivebord med et spejl og de førnævnte stikkontakter, en telefon, en lampe og skuffer. Der var desuden rigelig skabsplads inklusiv et pengeskab.
Badeværelset
Badeværelset var udstyret med en telefon og et forstørrelsesglas. Der var ameneties fra Peter Thomas Roth, der inkluderede shampoo, balsam, håndcreme”deluxe” badehætte, sæbe og en kropssæbe med mikroperler. Jeg ville dog ikke blive overrasket, hvis den blev erstattet med en, der ikke indeholder mikroperler inden længe.
I det mindste havde brusebadet et forhæng på en stang der bøjede ud af, ligesom dem man finder på amerikanske hotelværelser – Det medfører, at der ikke kommer vand ud over det hele som det sker med det irriterende halve forhæng, jeg bliver ved med at støde på i Budapest.
Mad
Morgenmadsbuffeten i restauranten bestod blandt andet af…
- Porcherede æg
- Ost
- Pølse og blodpølse
- Croissanter og chokolade croissanter
- Youghurt
- Frugt
- Kager
- Brød og boller
- Agurk og tomat
- Pålæg
- Kartofler
- Juice inklusiv appelsinjuice der virkede som om det var frisk
Og det er ikke engang den komplette liste af ting, jeg fandt i buffeten den morgen.
Jeg er ikke selv en morgenmads person – men den morgenmad holdt mig mæt hver morgen.
Transport muligheder i nærheden
Det er let at komme til Dublin med offentlig transport, da der er et busstoppested ved Tesco supermarkedet skråt overfor krydset foran hotellet. For 2.60 Euros kører dobbeltdækkerbussen ad rute 15 mod centrum. Det tager ca. 30 minutter. Der findes også andre busruter mod Dublins centrum.
Hvis du lejer en bil vil M1 ruten tage dig syd mod Dublin eller nord mod Belfast. Parkering på hotellet koster 5 euros pr dag.
Udsigt
Udsigten fra hotellet vil ikke ligefrem vinde priser.
Opsumering
Jeg beklager, der ikke er flere billeder i artiklen, men værelset var ikke ligefrem præsentabelt på det tidspunkt, jeg kunne tage billeder.
Jeg tilbragte 3 nætter på hotellet og betalte 59,63 euro pr. nat – Altså 178,89 euro totalt. Forudbetalt.
Min primære anke på hotellet er, at wifi servicen burde være mere stabil i forhold til at beholde devices logget på og at køreplanen for shuttle service burde være mere fleksibel – Hermed også at have en ekstra shuttle eller to sent om aftenen og måske endda øge frekvensen på de tidspunkter, hvor den ellers kun afgår engang hvert 45. minut.
Der er også en ekstra pris på 2 Euro for shuttle servicen tilbage til lufthavnen – På trods af at servicen fra lufthavnen til hotellet er gratis. Det synes jeg personligt er småligt.
Jeg brød mig heller ikke om den inkluderede donation på en euro til the the Hilton Foundation,som automatisk blev tilskrevet min regning.
Mit ophold på Hilton Dublin Airport var rigtigt godt, men det ville have været fantastisk hvis de nævnte områder blev adresseret.
Denne artikel er oprindeligt udgivet på vores søsterside InsideFlyer.co.uk
Skriv et svar