Anmeldelse: Hvordan 12½ timers dagsflyvning ombord på en ældre Boeing 777-200 fra British Airways er

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Jeg havde en tur med British Airways i deres World Traveler Plus kabine (Premium Economy) fra Bangkok til London. Turen var sat til 12½ time og dermed en af de længere af slagsen. Hvordan var det så at flyve så langt med British Airways i en af deres ældre kabiner? Læs med her og hør dommen.

Jeg tog en taxa til lufthavnen fra centrum i Bangkok. Jeg kiggede også efter en Uber, men på grund af travlhed om morgen ville turen være dobbelt så tur, som med en normal taxa. Så husk at kigge efter og ikke blindt tro at Uber altid er billigst.

Det var en super taxa chauffør og han valgte klogt at køre en lidt længere og mere sydligere rute. På den måde var der stort set ikke noget trafik og turen til lufthavn denne morgen klokken 9 tog kun 40 minutter. Jeg gav ham 100 bath i drikkepenge, da jeg var positiv over turen. Han blev noget glad.

Hurtigt til check ind skranken for at få boarding kortet, samt den seddel, som giver adgang til ”Priority Lane” igennem sikkerhedskontrollen og paskontrollen. Dette sparer en for en del tid.

British Airways bruger Cathay Pacific loungen i Bangkok. Der var både bare og “made to order” noddle bar. Bestemt positivt.

British Airways bruger Cathay Pacifics lounge ved G-gatene. Loungen er ikke den største, men de har formået at komme fuld bar med det meste du kan ønske dig – også champagne. Dertil er der også en noodle bar, som laver maden ”made to order”. Jeg fik mig en god gang Tom Yom suppe inden jeg skulle ud til gaten.

Gate G3 var boarding gaten og det 17 år gamle British Airways Boeing 777-200ER ses i baggrunden.

Jeg ankom til gaten 40 minutter før afgang og selve boardingen begyndte kort efter. Jeg spurgte i gaten om det var muligt at få en lidt bedre plads i håb om en opgradering til Business Class, da flyet i bagerste del var ganske fyldt. Jeg fik kort at vide at der var fyldt, hvilket jeg senere fandt ud af ikke var helt sandt – også taget i betragtning af jeg blev tilbudt at købe mig til en plads i Business Class for den nette sum at 35.000,- thailanske bath eller godt 6.900,- danske kroner. Jeg valgte at sige nej tak til dette, da jeg ikke mente det var den rette værdi. Det er en skam at British Airways ikke tillader brug af Avios til opgradering ved Check Ind, som for eksempel SAS gør. Det ville bestemte pynte som fordel, da det kan være ganske svært at komme af med sine optjente Avios.

Det er en efterhånden slidt og gammel World Traveler Plus kabine, som British Airways byder på i deres Boeing 777-200. Den trænger for alvor til udskiftning.

Vel ombord på første række af World Traveler Plus kabinen, som består af 4 rækker og har layoutet 2-4-2. Kabinen er slidt – lad det være sagt med det samme. Det er bestemt heller ikke den kvalitet, som gør at British Airways kan konkurrere med mange andre flyselskaber. Men det er alligevel svært at fortælle dem at de ville tjene flere penge, når kabinen er fyldt op (hvilket den også var på udturen fra London).

Inden afgang blev der tilbudt en pre-departure drink, eller der var ikke noget champagne fik jeg at vide – igen forkert information, da andre havde fået det tilbudt. Så jeg måtte skuffet nøjes med et glas æblejuice.

Vi kom afsted fra gaten på tidstabellen og da der ikke var stor kø til start, så var vi også hurtigt i luften mod London på den lange 12½ times flyvning.

Pre-dinner drinks og hovedmåltidet

Da vi kommet op i march højde startede servicen ganske hurtigt. Vi startede med en varm vaskeklud og efterfølgende kom drinksvognen frem. I World Traveler Plus er der ikke champagne på menuen, men derimod en cava fra Jaume Serra. Den var alt for sød for min smag og havde en lidt sjov eftersmag. Så det blev kun til denne ene på turen. Til gengæld blev det til et par gin og tonics, som nok også er en signature drink for British Airways.

Pre-dinner drinks. Jeg valgte en cava, som var alt for sød.

Hoved måltidet kom efter godt en times flyvning. Jeg var blevet godt sulten.

Forretten var en kartoffelsalat med to små stykker kylling til. Et dårligt valg eftersom der på menuen også var kylling til hovedret, samt kartofler.

Dagens menukort i World Traveler Plus.

Der var muligheder for følgende til hovedret:

  • Grillet filét af okse med en rødvins & timian sauce og grøntsager
  • Grillet kyllingebryst med hvidløg og en løg sauce og grøntsager

Jeg valgte bøffen og i modsætningen til på udturen var den faktisk ganske godt lavet. Den var ikke tør og sej efter for lang tid i ovnen. Den havde endda en rødlig kerne. Smagsmæssig var der sparet meget på krydderiet og den var ret smagsløs. Taget i betragtning over flyselskabets størrelse så kan det undre at der ikke er mere styr på kvaliteten. Det er lidt skidt at de er bedre til at lave en bøf ud af Bangkok end ud af London. Man skulle tro det var omvendt.

Hovedmåltidet på denne dagsflyvning til London.

Besætningen var den samme som på udturen, da jeg kun havde to overnatninger. Så det den faktor var der ikke ændret ved.

Til dessert var der en lækkert udseende chokolade fudge kage med bærkompot. Den viste sig desværre at være tør og også uden rigtig chokoladesmag.

På en sådan lang tur er du mange gange afhængig af underholdningssystemet ombord. Da dette var en ældre maskine med en tilsvarende ældre indretning, så var det ikke noget at råbe hurra for. Skærmen var dårlig og det var lige før min iPhone havde en større skærm – kvaliteten var i hvert fald meget bedre. Selve indholdet er hvad der normalt er at finde på British Airways langruter. Da det var en lang tur og jeg på forhånd havde set at det ville være et fly med en ældre kabine, så havde jeg sørget for underholdningen selv og havde fyldt min iPhone godt op. Udfordringen er så at du ikke kan lade din iPhone op og 12½ time kan den ikke klare når jeg bruger den til film og musik. Så jeg havde også medbragt min battery pack.

At dette var så ringe trækker helt klart ned i den samlede vurdering.

Det lange stræk

Det lange stræk på godt 7-8 timer midt på turen var uden de store begivenheder. Besætningen kom en gang imellem rundt med en bakke med drikkevarer. Ellers var det muligt at gå ned i bagerste galley og hente sig en sodavand, øl, gin og tonic eller hvad man havde lyst til.

Sådan så indholdet ud af den snackpakke, som blev delt rundt midtvejs på turen. Det var en god overraskelse.

Midtvejs kom der dog en lille overraskelse i form af en lille snackpakke. Den indeholdte en lille pose popcorn, en lille post chips, samt en pose Maltesers (chokoladekugler). Det var en god ting lige at kunne få lidt sødt og salt.

Anden runde service

Da dette er en af de længere flyvninger, så er der også en fuld anden servering. Det er kun på de kortere langruter på under 7-8 timer at denne er erstattet af en snack fra en kurv.

På denne tur kunne der vælges imellem følgende:

  • Lasagne
  • Oksekød i thai karry

Jeg valgte en gang thai karry med oksekød. Karry smagte godt og var godt krydderet. Men oksekødet var meget sejt og jeg sprang derfor kødet over.

Servicen ombord

Besætningen gav en lidt bedre service end på udturen. Udturen var klart under middel, så jeg havde håbet på en bedre servicen på hjemturen. Men det var ikke meget bedre og kunne nok lige klare at kaldes en middelmådig service.

På begge turer skuffer det mig at jeg ikke personligt blev hilst velkommen, som ellers er kutyme ombord på British Airways flyvningerne. Den ansvarlige for kabinen kaldet Cabin Director, har en iPad, hvor informationerne for, hvor alle Executive Club Gold passagerne sidder. Så i løbet af de 12½ timer turen varede, så burde der havde været tid til det. Især på en dagsflyvning.

Afslutning

Resten af turen til landing gik som det skulle. Vi ankom til tiden til terminal 5B i London Heathrow og så gik turen videre hjem mod København.

Min anbefaling er at du skal gøre alt for at undgå at flyve med et British Airways fly med de gamle kabiner i World Traveler Plus. Du kan sikre dig dette ved, når du booker billetten, at kontrollere hvilken flytype som er valgt på ruten. Her skal du som udgangspunkt forsøge at fravælge afgange med flytypen Boeing 777. Det er ikke helt nemt, da British Airways har en del af dem, men det er værd at undgå dem om muligt.

Du kan også se det på for eksempel hjemmesiden SeatGuru (www.seatguru.com), hvor du kan se kabinelayout og flytypen. Her kan du også se hvilke sæder, som er de bedste.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Der var en lille snackpakke på midten af turen
+ Rettidig afgang fra Bangkok og ankomst til London

Cons

- Maden var af skidt kvalitet når man nu rejser i World Traveler Plus (Premium Economy)
- Servicen ombord var kun lige på middelmådig niveau og ingen genkendelse af status
- En ældre kabine, som burde være udskiftet for længst
- Et underholdningssystem med lille udvalg og en dårlig kvalitet af skærm

Sæde

Mad/Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Der er meget på denne tur som ikke var i toppen. Det var derfor kun den lave pris på billetten, som trækker op. Havde jeg betalt normalprisen for en tur i World Traveler Plus, så ville jeg have dumpet turen totalt.

Kvaliteten af maden, servicen ombord, underholdningssystemet, samt kabinen gør at British Airways taber klart i forhold til konkurrenterne. Jeg har dog haft meget bedre oplevelser med British Airways og da det var samme besætning på både ud- og hjemturen, så vælger jeg at tro på dette ikke er en ny standard. Det vil en senere test så vise.

2.5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *