Anmeldelse: NH Collection Copenhagen – det nyeste fem-stjernede hotel i København

NH Collections Copenhagen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

København fik i sidste uge et nyt fem-stjernede hotel, da NH Collection Copenhagen åbnede. InsideFlyer var forbi 48 timers efter det åbnede for at give dig vores anmeldelse af det gamle “Ørkenfort”.

Det nye NH Collection Copenhagen er en del af den spanske hotelkæde NH Hotels. Samtidig er det kædens første hotel i Danmark og hele Skandinavien. NH Hotels har i alt 93 hoteller, hvoraf flertallet er i Europa.

Vores besøg faldt 2 dage efter deres første åbningsdag. Bevidst valgt at vi ikke kom på førstedagen, da vi gerne ville sikre at var på plads og i gang, som for eksempel morgenmadsbuffeten. På den måde får vi en helt frisk anmeldelse som ikke er påvirket af de første dagens “børnesygdomme”. Alle værelserne på hotellet var endnu ikke færdige, så hotellet kørte på godt halv kraft (meget normalt at åbne op i etaper). Der var god belægning allerede på andendagen, hvilket gav godt liv i lobbyområdet. Hotellet får i alt 394 værelser.

Vores forventninger til det nye fem-stjernede hotel var store, da placeringen og selve den store bygning (som kaldes for “Ørkenfortet”) er ret ikonisk i København. Hotellet skulle have været et nyt Hilton hotel, men i løbet af processen endte det med at blive Skandinaviens første hotel i NH Hotels kæden.

Ankomst og Lobby

Da bygningen ikke er ny, men en totalrenovering, så er der ikke nogen billig mulighed for parkering. Hotellet tilbyder blandt andet “valet-parkering” og den koster 350,- kroner i døgnet. Taget i betragtning hvor få parkeringspladser der er i området, så kan dette være løsningen for mange af de som kommer i bil, da gadeparkeringen også koster penge (godt halvdelen af hvad “valet-parkeringen” koster).

Rulletrappe til lobbyen. Foto: Henrik Olsen

Når du kommer til hotellet mødes du af en rulletrappe der tager dig op til lobbyen.

Lobby med reception, restaurant, bar og mødelokaler. Foto: Henrik Olsen

Lobbyen går langs hele bygningen med restauranten på siden, baren og mødelokaler i enden.

Flotte mødelokaler med udsigt ud over vandet. Foto: Henrik Olsen
Hotellets bar i lobbyen hedder Bottles & Jars. Foto: Henrik Olsen

Værelset

Vi havde bestilt et værelse af typen “Premium Room with View”. Dette værelser var sat til 49 kvadratmeter. Et standard værelse er opgivet til at være 26 kvardratmeter. Der er i hvert fald mindst 8 værelseskategorier ud fra hotellets hjemmeside fra standardværelser og op til suites.

Værelsestypen “Premium Room with View” og endda et hjørneværelse. Foto: Henrik Olsen

Da vi checkede ind, så fik vi at vide at vi havde fået os et hjørneværelse på 3. sal. Dette var bestemt ikke værst. Værelset var stort og rummeligt og kunne fint holde til at sofaen var opredt og klar som soveplads. Personen som klarede check ind for os var meget venlig og ringede endda op på værelset for at sikre sig alt var i orden og at opredningen var lavet, som vi havde bestilt den. Så en rigtig fin start.

Indretningen af værelset er holdt i flotte varme farver på gulve og flere møbler. Der er grålige farver på væggene og ting som gardiner, mens for eksempel lamper og håndgreb er guldfarvet. Det giver et flot samlet udtryk.

NH Collections Copenhagen
Entréen: Eksempel på at læderen er i varme brunlig farver på møblet og så med guldfarver som samlet giver et eksklusivt udtryk. Foto: Henrik Olsen

Da det er et hjørneværelse, så var der en længere entré med et lille læderpuf og et spejl. Derfra åbner værelset sig op med en skabsvæg på den ene side og vinduer mod vandet på den anden side.

NH Collections Copenhagen
Udsigten fra den nye NH Collections Copenhagen fejler ikke noget – Foto: Henrik Olsen

Selve værelset består af en dobbeltseng, sofa (som på vores besøg var lavet om til seng), et lille cafébord med stol til og møbel til kaffemaskine og minibar.

Badeværelset er af en god størrelse og der er store klinker i grå farver.

Den ene væg i bruchenichen, modsat vasken og spejlet, er i hvide farver og lave med mindre klinker i et sildebensmønster. Dette er flot lavet og det er også gode materiale som er valgt.

Restauranten og maden

Da vi ankom sent på hotellet valgte vi ikke at bruge restauranten til aftensmaden (der er reelt to restauranter på hotellet). Vi bestilte i stedet for room service og alt forgik nemt via en lille hjemmeside.

Bestilling af blandt andet room service sker via en hjemmside. Foto: Henrik Olsen

Via denne side, så kan du også bestille flere amenities, vasketøj og genopfyldt minibaren. Du finder linket til denne side på bagsiden af dit nøglekort.

Vores mad kom i løbet af 30 minutter og selvom maden samlet set var i den dyre ende, så var det god kvalitet og smag. For eksempel havde kødet i burgeren havde en god kraftig kødsmag, som man mange steder mangler.

Morgenmaden var også en ting vi havde set frem tid. Det er altid spændende at komme ned og se hvordan kvaliteten og udbud er. Da NH Hotels er en spansk kæde, så var der gode forventninger om at der ville være godt udvalg af pålæg og søde ting.

NH Collections Copenhagen
Restauranten hvor blandt andet morgenmaden serveres – Foto: Henrik Olsen

Dette skuffede ikke og der var naturligvis også cava, hvis dette skulle ønskes til at komme godt i gang med dagen.

NH Collections Copenhagen
Cava til morgenmad – desværre ikke Pol Roger – Foto: Henrik Olsen

Buffeten var fordel på 4 områder som hver især havde et emne. så pålæg og kolde ting på et bord, søde sager på et andet og mejeriprodukter på et tredje. Det fjerde var de varme ting, hvor du kunne stille æg og omeletter. Desværre var der ikke klart til pocherede æg og dermed en god egg benedict, som ellers var forventet på et fem-stjernede hotel.

NH Collections Copenhagen
Frisklavet omelet til morgenmad – Foto: Henrik Olsen

Vi valgte en omelet, som blev lavet hurtigt og bragt ned til bordet. Ikke noget med at stå og vente på det.

Opholdet sluttede kort efter morgenmaden, da dagens program pressede på. Vi manglede at kigge på for eksempel fitness rum. Dette må vi kigge på ved næste besøg, da vi skal prøve deres spanske tapas restaurant Tablafina af ved en lejlighed.

Flere billeder fra hotellet

  • NH Collections Copenhagen
  • NH Collections Copenhagen
  • NH Collections Copenhagen
  • NH Collections Copenhagen
  • NH Collections Copenhagen
  • NH Collections Copenhagen
  • NH Collections Copenhagen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Stort værelse og gode senge
+ Flot design
+ Udsigten er i toppen

Cons

- Roomservice og restaurantpriserne er i den høje ende
- Ikke mange muligheder for børn (legerum, børnemenu etc.)
- Ingen svømmebassin ifm. fitness
- Alt ikke helt klart fra starten (ingen egg benedict og lidt roderi hist og her)

Konfort/Værelse

Faciliteter

Mad/Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Det nye NH Collection Copenhagen er et nyt fem-stjernede hotel i København. Det er på mange måder sat i rammer af den ikoniske bygning, som har øgenavnet "Ørkenfortet". Denne har, ligesom hotellet Villa Copenhagen fra Nordic Choice Hotels, en historisk betydningi København.

Hotellet er flot renoveret og designet er i varme behagelige farver

Men helt i luksustoppen bliver det ikke og er ikke på niveau med hvad for eksempel d'Angleterre kan tilbyde. Det er fem-stjernede på "main stream" niveau, som bestemt ikke er dårligt og er prissat derefter. Du kan i øjeblikket få et værelse med morgenmad helt ned til mellem 1.000-1.200,- kroner for to personer, som ikke er dyrt. Vores værelse til 3 personer kostede for en nat med morgenmad 1.750,- kroner.

Servicen er i den gode ende og der er flere tegn på den sydeuropæiske arv, som NH Hotels kæden har.

4.7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *