Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I forbindelse med arbejdet skulle jeg have et par overnatninger i Esbjerg og valget faldt på Scandic Olympic, da firmaet havde et aftale med dem.
Scandic Olympic i Esbjerg ligger i centrum af Esbjerg og lige ved gågaden, hvor der er flere butikker og restauranter, som for eksempel Restaurant Madklubben. Fra Esbjerg banegård og til hotellet er der godt 1.400 meter.
Hotellet er bygget i 1981 og har 148 værelser fordelt på 7 etager. På de øverste etager kan du få et godt kig ud over vandet over mod Fanø.
Der er mulighed for parkering for 75,- kroner per døgn i hotellets p-kælder. Der er også mulighed for gratis parking på gadeplan og offentlig parkeringspladser tæt ved hotellet.
Parkeringsmuligheder for opladning af elbiler findes i hotellets p-kælder.
Check Ind
Da jeg ankom til hotellet sidst på eftermiddagen var der ganske travlt. Hotellet bruges helt tydeligt af de mange offshore medarbejdere i forbindelse med deres skift, som jeg fik at vide ofte sker om tirsdagen. Derfor kan det være svært at få et værelse mellem mandag og onsdag, hvis du forsøger at bestille få dage før.
Da det var min tur fik jeg en venlig modtagelse og trods jeg ikke har nogen status i Scandic Friends, så var der en ganske god velkomst og et værelse på 6. etage.
I forbindelse med receptionen, ligger hotellets lille butik, hvor du kan købe diverse drikkevarer, snacks og mindre måltider.
Bar og restaurant findes også i stueetagen med front ud mod gaden. Hotellet er rimeligt smalt, så overblikket er nemt at få.
Værelset
Værelset jeg fik var på 2. etage. Mit værelse vendte mod havnen og jeg kunne lige skimte vandet.
Værelset er simpelt indrettet og bestod af to enkeltsenge, en lænestol og sofabord, som også skulle agere som skrivebord. Der er også en puf, som kunne bruges som ekstra siddeplads i tilfælde af man skulle spise to på værelset.
På værelset findes også basale ting som skab, strygebræt og strygejern, samt TV. Det er kun nogle værelser som har pengeskab, så skal du bruge dette skal du spørger efter det ved check-ind.
Badeværelset er af en rimelig størrelse for en person, men for to som skal være færdig på samme tid er det nok lige lille nok. Der var en seperat bruseniche. Dette er ikke alle værelser som har dette. Nogle har blot to glaspartier, som gør det ud for en bruseniche. Igen spørg ind til det ved check ind.
Stilen er holdt helt i hvidt og dækket af hvide klinker, så det kan føles en kende sterilt.
Af produkter køre hotellet, som resten af Scandic kæden, men produkter fra FACE Stockholm. Disse fandtes i sæbedispensere og på mit værelse, var der håndsæbe, shower gel og shampoo. På værelser af en højere kategori vil du også kunne få balsam og andre FACE Stockholm produkter.
Kæledyr er velkommen på hotellet og alle værelserne kan have kæledyr boende, så det er ikke noget med der kun er enkelte værelser.
Restaurant
Restauranten er et af lyspunkterne på hotellet. Servicen er også her i en god tone og meget venlig. Kvaliteten af maden er bestemt i orden og der var gode portionsstørrelser. Så du gik ikke sulten fra bordet efter en hovedret.
Priserne for aftensmenuen er i den høje ende, hvis du ikke vælge dagens ret, som serveres for 189,- kroner mandag til torsdag. Fredag og lørdag er det en 3-retters menu til 250,- kroner. Der er også en a la carte menu, som der kan vælges fra.
Der er fortsat fokus på brug af håndsprit og plastikhandsker og det er noget jeg anser for en god ide at fortsætte med. Der var dog flere under mit besøg, der ikke var lige konsekvente med at bruge det.
Morgenmaden serveres i restauranten og det er en buffet, hvor der fortsat er en del af tingene, som serveres i individuelle portioner. Dog er brød og pålæg på fad. Så det er som om at man holder fast i det fordi man nu har købt de små glasbeholdere til det.
Andre faciliteter
Af andre faciliteter, så er der for eksempel mulighed for at få adgang til fitness, det er dog eksternt.
Hotellet har også cykler til låns, så er vejret til det, så er en cykeltur ned til Fanøfærgen og en tur rundt på Fanø bestemt et godt forslag.
Bonustip – Dine nætter tæller dobbelt frem til den 30. april 2022
I februar, marts og april tæller alle dine nætter dobbelt, hvis du er medlem af Scandic Friends og aktiverer tilbuddet på deres hjemmeside. Det vil sige hvis du har tre overnatninger, tæller de dem som seks.
Skriv et svar