Anmeldelse: Vi afprøver Singapore Airlines Economy Class og fortæller dig hvorfor det er et godt valg

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I vores kontinuerlige anmeldelser af de forskellige flyselskaber er turen nu kommet til Singapore Airlines og deres Economy Class. Vi tester flyselskabet af på en rejse fra Stockholm og til Singapore med et kort stop i Moskva, ombord på et af deres nye fly af typen Airbus A350-900.

En Airbus A350-900 er en af de nyeste flytyper, som det er muligt at flyve med. Dette gør en forskel om du flyver med en ældre Airbus A330 eller et nyt Airbus A350. Kabinen, uanset flyselskab, er mere rummelig og indeklimaet ombord gør at du ikke bliver så træt efter en lang flyvning. Så jeg kan roligt sige at jeg også kigge på hvilke flytype der bruges på en given rute, når jeg skal bestille mine flybilletter.

Singapore Airlines Airbus A350-900 stående i Moskva.

At Singapore Airlines så altid har gjort lidt ekstra ud af deres kabiner kommer sig også til udtryk straks da jeg kommer ombord på flyet i Stockholm. Grundet den store Business Class kabine som strækker sig 10 rækker i forreste del, så kommer vi forbi den bagerste ”mini kabine” af Business Class. Den afløses af den nye og ret intime Premium Economy kabine med kun 3 rækker, som du kunne vinde 2 billetter af i vores julekalender. Efter Premium Economy, så starter Economy kabinen, som har plads til 187 passagerer.

Farverne som er brugt i alle 3 kabiner er dæmpet og naturlige farver. Der er brugt læder i større eller mindre omgang. Nakkestøtten i Economy er for eksempel lavet af læder.

Economy sædet

Singapore Airlines Economy sæde er ganske flot og som nævnt holdt i dæmpede og naturfarver. Det giver god ro at det ikke er et for forstyrrende farveskema, som er valgt.

Singapore Airlines økonomisæder. God plads til knæ og ben, samt stor skærm til underholdningssystemet ombord.

Det gode ved Singapore Airlines er at de forsat på disse nye fly har valgt et layout, hvor du sidder 3-3-3. Dette giver lidt mere plads end de flyselskaber, som er begyndt at presse et ekstra sæde ind per rækken. Der sidder du 3-4-3 og det gør det hele lidt mere presset (ses på flere og flere Boeing 777 og det er en trend som har taget til). Så et plus i karakterbogen for ikke at have valgt dette på deres Airbus A350’ere.

Selve sædet har en god bredde og der er også en rimelig fornuftig afstand fra knæene og frem til ryglænet foran. Jeg selv er 184 centimer og kunne sagtens sidde der.

Der er dog en lille boks nede ved fødderne på. Denne boks kan godt være lidt irriterende for nogle. Se eventuelt på SeatGuru før du skal vælge pladser på flyet.

Der er god plads til både telefon og tablet.

Lommerne til afsætning i stoleryggen foran er inddelt i flere rum og det er praktisk når du skal have telefon, tablet eller andet gemt. Det er nemt at opbevare det der. Et klart plus, da jeg ofte rejser med flere ting, som jeg gerne vil have fremme og ikke liggende i en taske.

Underholdningsmæssigt er der flere muligheder. Det hele er centreret omkring KrisWorld og tilbyder at du kan se film, TV, høre musik eller spille spil. Du kan også forbinde dine egne enheder via Wifi og så styrer KrisWorld derfra. Det er et område, hvor der sker rigtigt meget for tiden og du kan fx gemme dine favoritter og så tage dem med fra fly til fly og på den måde slippe for at lede efter hvad du gerne vil se. Jeg forventer at du også snart hjemmefra eller på hotellet i fremtiden kan se eller forsætte med at se resten af den film du ikke lige nåede ombord på flyet. På samme måde som du kan med aviser og magasiner.

Du kan let slå “børne mode” til således at børnene ikke kan tilgå film og tv, som er for voldsomt. En god feature.

Der er også en smart ”børne mode” på KrisWorld. Dette gør at forældrene helt roligt kan aktivere dette og så være sikre på at ens barn kommer til at starte en gyserfilm uden at forældrene ser det.

Er du på første række eller ved en nødudgang, så er USB stikket og strømstik under dit sæde.

Der er også mulighed for at lade sin enheder op via et USB stik. Dette sidder ved siden af skærmen og på de rækker, som ikke har et sæde foran sig, så er det placeret under sædet. Så vær opmærksom på dette.

Skærmen er stor og tydelig med et skærmfilter på, så sidemanden ikke lige kan se hvad du kigger på. Der er også en smartphone lignede kontrolenhed med touch skærm, som kan bruges til at styre KrisWorld på eller spille et af de mange spil på.

Priserne for at bruge internettet ligger i den lidt dyre ende.. Men skal du arbejde, så er det muligt.

På denne nye Airbus A350-900 var der også muligheden for at bruge internettet via det onboard WiFi. Dog var priserne i den høje ende. For en times forbrug var prisen næsten 12,- US dollars, næsten 17,- US dollars for 3 timer og for hele flyvningen var prisen næsten 22,- US dollars.

Catering og servicen på turen

Singapore Airlines er kendt for sin gode service og produkttilbud i alle klasser. Derfor er det altid det interessant at se hvor konsistent denne service er. Det er den gentagende gode service og kvalitet på ting som mad og drikke, som gør den store forskel og før dig som rejser alene eller familien med børn.

Singapore Airlines er et ”full service” flyselskab. Med dette menes blandt andet at alt er inkluderet når du er i luften. Så 2 måltider, drikkevarer og snacks er hvad der tilbydes. Da turen mellem Stockholm og Singapore reelt er to flyvninger, så fik vi et ekstra måltid på turen mellem Stockholm og Moskva.

Singapore Airlines giver også aminity kit for rejsende i økonomi.

Vi fik også et lille Amenity Kit bestående af en tandbørste og et par strømper udleveret. Jeg så dog gerne på denne natteflyvning at der også var en maske til øjene, nå nu et Amenity Kit blev delt ud. En mindre ting, men godt på en natteflyvning.

Menukortet

Her kan du se hele menukortet, som blev delt ud i starten af flyvningen. Selv på økonomi er det rart at danne sig et overblik og det viser at du får bedre service når du flyver med Singapore Airlines end mange andre flyselskaber.

Stockholm til Moskva

Da vi kom i luften var første ting vi fik en varm vaskeklud i stof. Derefter kom besætningen rundt med drinksvognen til en pre-dinner drink og en pose med snacks.

Der blev uddelt en varm vaskeklud straks efter afgangen fra Stockholm.

Efterfølgende kom de rundt med første runde af mål på denne første del af flyvningen til Moskva. Dertil fik vi igen muligheden for vælge drikkevarer – både med og uden alkohol. Valgmulighederne var enten en gang kødboller lavet af kylling med kartoffelmos eller en sandwich med skinke og ost.

Første måltid serveres på turen mellem Stockholm og Moskva.

Jeg valgte en gang kødboller og det var helt klart med tankerne på en tur i IKEA, nu hvor turen startede i Sverige.

Transit i Moskva er nemt og simpelt

At lave transit i Moskva er noget mange har en forvetning om er besværligt og derfor forsøger at undgå. Dette er ikke tilfældet og vi kan efter at have prøvet det på denne tur helt klart sige at der ikke er noget at være bekrymret for.

Lufthavnen ligner udadtil ikke det mest moderne i verden, men der er indenfor gjort meget for at modernisere lufthavnen og den ligner på mange måder mange andre europæiske lufthavne.

Du får et transitkort, som du skal bruges. Transit er nemt og enkelt i Moskva.

Transitten foregår meget nemt ved at man forlader flyet med sin håndbagage. På vej ud får du tildelt et lille Singapore Airlines transitkort, som du sammen med boardingkortet og dit pas skal fremvise i transitkontrollen. Når du kommer igennem transitkontrollen, så er der en almindelig sikkerhedskontrol. Derfra er du klar til at bevæge dig ned mod afgangsgaten.

Transitkøen lige før sikkerhedskontrollen. Det tog godt et kvarter at komme igennem.

Vi var på jorden i knap en times tid, lidt mindre end normalt grundet forsinkelsen ud af Stockholm. Dette var rart at strække benene inden det længste stræk på lige over 9 timers flyvning.

Havde man børn med, så ville det bestemt heller ikke gøre noget med en lille stop på vejen.

Moskva til Singapore

Efter et stop i Moskva på kun en times tid, så var det tid til turens længste stræk. Kaptajnen sagde at vi ville være i luften i lige over 9 timers tid.

Pre-dinner drinks med snacks.

Igen startede servicen med en varm vaskeklud og en gang pre-dinner drinks og snacks. Der var jo kommet en del nye passagerer ombord og flyets Economy kabine, var meget tæt på helt fuld.

Det tog lidt længere tid før at hovedmåltidet blev serveret. Igen var der to valgmuligheder. Den ene var Bouef Stroganoff med kartoffelmos og den anden var thailansk ”Red Curry” med kylling og ris. Jeg valgte her en gang ”Red Curry” og det var et godt valg med masser af smag – dog ikke særligt krydret mod forventning. På bakken var der også en forret med laks, en varm bolle, kiks, smør og ost. Og så en af de plastikglas med vand i, som jeg aldrig har forstået behovet for. Jeg tænker det må være billigere at servere det sammen med drikkevarerne – især nu hvor der både er mulighed for dette både før og til måltidet. Som den fjerde ret og dessert, så kom besætningen rundt med en lille kop med vaniljeis. Alt i alt et måltid med god smag og der var bestemt nok til at blive mæt.

Var du ikke helt mæt, så kunne du blot bede om en sandwich (både med og uden kød) og forskellige former for snacks (chips, chokolade nødder, osv.). Igen når der er en forskel fra mange andre flyselskabers tilbud i Economy på langruterne.

Igennem hele flyvningen var besætningen ofte rundt med en bakke med vand og juice og missede du dem, så var det blot at gå i galleyen og spørger efter det (eller ”kalde” efter dem).

Andenmåltidet blev serveret godt 2 timer før ankomsten til Singapore.

Godt 2 timer før ankomsten til Singapore var det tid til anden serveringen. Den startede ligesom den første med en varm vaskeklud. Når du har siddet og sovet på dit sæde i flere timer var dette værdsat lige at kunne blev frisket op.

Til denne anden servering var der også to muligheder. Den ”klassiske” flymorgenmad og en gang wokkylling med nudler. Jeg forsatte på det asiatiske spor, da jeg ikke lige var i humør til ”morgenmad” trods at klokken var ved 4-tiden lokaltid.

Ankomst til Singapore

Efter anden servering var færdig begyndte forberedelserne så småt at start til at vi skulle lande i Singapore. Vi kom sent afsted fra Stockholm og det lykkes ikke helt at indhente det forsinkede, så vi ville landet lidt efter tidstabellen.

Landingen skete stille og roligt fra vandsiden. Der kan man se nogle af alle de skibe som ligger for anker eller de store containerskibe på vej ind eller ud af havnen. Det er altid et flot syn og en af grundene jeg altid vælger en vinduesplads.

Immigrationen i Singapore var ganske tom og der var kun 5 i kø foran mig. Det er så rart at se at der er fokus på at holde mange spor åbne og holde køen nede.

Vel ankommet til Singapore og vores gate, så skulle vi af flyet og igennem immigrationen. Jeg bliver altid så glad når jeg ser dette bare virke glat og uden nogen væsentlig kø. Dette var igen tilfældet og en af de klart medvirkende grunde til denne lufthavn altid får så gode anmeldelser af de rejsende. Der tænkes ikke kun på salg af tax-free og indtægter, men i den grad på hvor nemt det kan gøres for de rejsende.

Transport til centrum

Jeg havde valgt på forhånd at tage den hotel shuttle service, som der tilbydes til et væld af hoteller. Den koster kun 9,- singapore dollars og kører hver halve time i dagstid. Der er også andre muligheder og en Uber koster en 15-20 singapore dollars. Jeg plejer altid at tage en Uber tilbage til lufthavnen, da dette er det nemmeste og mest fleksible, da det kører når jeg har brug for dem.

Efter godt 50 minutters kørsel ankom jeg til hotellet, hvor jeg trods den tidlige ankomst klokken 08:45 fik et værelse hurtigt og kunne tage et båd og skifte tøj. Så var dagen ligesom åben og begyndt.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ ”Full Service” på hele turen er bare godt
+ God kvalitet på maden og du kan få ekstra sandwich om du er mere sulten
+ Den gode Singapore Airlines service fra besætningen – dog var der flere skønhedsfejl, hvor det føltes som om det gik lidt for stærkt

Cons

- Jeg savner en anerkendelse af Star Alliance Gold medlemmer. Det giver et personligt touch.
- Dyrt internet med næsten 12,- US dollars for en times brug
- Med ”kun” godt 300 film lever underholdningssystemets indhold ikke op til andre på markedet

Sæde og komfort

Mad og drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Det er en ren fornøjelse at rejse med Singapore Airlines. De holder fast ved at være et ”Full Service” flyselskab og det er rart ikke at skulle tænke på noget i hverken bookingsprocessen, lufthavnen eller ombord på flyet. Alt er inklusivt i billettens pris. På denne tur var der skønhedsfejl i servicen, som trækker lidt ned, men generelt ligger det på et højt niveau.

Dertil er Economy kabinen god og sæderne er der ikke noget at sige noget til. Der er USB stik til dine enheder og en stor touch skærm og et rimeligt udvalg.

Jeg prioriterer disse ting og vil gerne betale ekstra for dem, men det er naturligvis individuelt. Men vil du undgå at tænke over det, så er Singapore Airlines et af de flyselskaber du bør overveje.

4.4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *