Austrian Airlines til Billund Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa Group styrker deres tilstedeværelse i Vestdanmark yderligere med ny rute mellem Billund og Wien.

Med den nye rute tilbyder Lufthansa Group dermed fra foråret 2023 direkte adgang fra Billund til deres hubs i Wien samt Frankfurt og München, begge med Lufthansa, og Zürich med SWISS.

Styrkelse af Lufthansa Groups tilstedeværelse i Vestdanmark

Den nye rute til Wien giver vestdanskerne endnu en netværkslufthavn, der gør det endnu mere fleksibelt at besøge hele verden.

Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn udtaler:

Wien er et hub, der åbner op for verden med kun ét stop fra Billund, og det er attraktivt med den store erhvervsrejseaktivitet, vi ser fra Produktionsdanmark. Austrian Airlines er en del af Lufthansa Group, som i høj grad servicerer Vestdanmark, så de bliver et perfekt supplement til hinanden. Flytiderne til Wien kommer til at passe godt ind i deres resterende netværk. Det giver en fleksibilitet, som dansk erhvervsliv har brug for.

Lufthavsdirektøren beretter videre, at:

Vi ved fra analyser, at interessen for Wien og Østrig er stor i vores område, men destinationen rammer også mange forskellige målgrupper. Det samme gælder i Østrig, hvor store strømme af turister og erhvervsturister også kommer til Danmark. Så vi glæder os virkelig til at lægge lufthavn til et nyt stort, internationalt flyselskab, der vil øge tilgængeligheden yderligere mellem Østrig og Danmark.

Tre ugentlige afgange

Fra 4. april 2023 kan du tre gange ugentligt flyve med Austrian Airlines til Wien og eventuelt videre ud i verden.

Tiderne bliver som følger:

Wien-Billund tirsdag kl. 12.30-14.20 og retur fra Billund kl. 15.05-16.55

Wien-Billund torsdag kl. 17.00-18.50 og retur fra Billund kl. 19.35-21.25

Wien-Billund lørdag kl. 06.30-08.20 og retur fra Billund kl. 09.05-10.55

Ruten betjenes med et mix af Embraer 190 og Airbus 320 fly.

Kilde og fotokredit: Billund Lufthavn.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *