Banenedlæggelse i CPH kan koste aflysninger

Banenedlæggelse i CPH kan koste aflysninger

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ifølge planen for udvidelse af Københavns Lufthavn, skal tværbanen nedlægges. Dette forventer SAS vil forårsage mange aflysninger.

Når Københavns Lufthavn udvider finger C – og bygger den nye lavpristerminal, går det ud over bane 12/30 som også er kendt som “tværbanen”. Banen vil nemlig skulle nedlægges, for at gøre plads til de nye terminalsbygninger.

Dette skaber røre i flybranchen, da flere flyselskaber frygter at nedlæggelsen vil forårsage flere aflysninger, når vindretningen er på tværs af hovedbanerne. SAS som i 2015 stod for 39% af trafikken i CPH, udtaler følgende til Berlingske:

“lufthavnen være lukket omkring 25 gange om året. Det betyder 500 aflysninger alene for SAS og et endnu større antal forsinkelser – Det kan vi ikke være bekendt over for vores passagerer.”

Også charterselskabet Thomas Cook udtrykker deres bekymring til Berlingske:

“Det vil være en lufthavn, som ikke fungerer. Så kan det godt være, at udvidelsen giver flere passagerer hen over året, men der vil være dage, hvor det virkelig kommer til at ramme hårdt.”

Dog forsvarer Københavns Lufthavn sig med følgende udsagn:

“Der er masser af lufthavne, der ikke har tværbaner og styrer efter det. Vi fokuserer på at vokse, og hvis SAS og andre luftfartsselskaber også vil vokse, kræver det en udvidelse af lufthavnen.”

Københavns Lufthavn uddyber ligeledes, at de ikke planlægger at gå igang med nedlæggelsen af banen med det samme, og hvis flyselskaberne ønsker det, vil de udskyde nedlæggelsen af banen længst muligt.

Her er masterplanen for hvordan lufthavnen skal se ud når den er færdig.
Her er masterplanen for hvordan lufthavnen skal se ud når den er færdig.

Læs mere om udvidelsen af Københavns Lufthavn her!



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *