Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Fredag d. 24. februar var det 60 år siden SAS åbnede Nordpolsruten fra København til Tokyo. InsideFlyer var som eneste medie med ude i gaten og fejre det med SAS og gæsterne, som skulle til Tokyo.
Vi skrev allerede om den imponerende historie fredag middag, som forberedelse til at fødselsdagsafgangen SK983 skulle afsted mod Tokyo klokken 15:45. I denne artikel kan vi viser dig hvad der skete i København, ombord på flyet til Tokyo, samt i Tokyo.
Gaten i København
Lars Sandahl, operationel koncerndirektør i SAS, var med ude i gaten og holdte en tale om vigtigheden af denne rute for SAS. Han kom også ind på vigtigheden i at SAS var det første flyselskab, som startede op med at flyve via Nordpolen. Han indledte sin tale med at sige velkommen på japansk, hvilket fik stor opmærksomhed blandt japanerne i gaten.
Lars Sandahl sagde blandt andet:
SAS har i nu 60 år fløjet mellem Skandinavien og Tokyo. Dette har betydet meget for både befolkningerne i både Japan og Danmark, erhvervet, turismen og for kulturlivet. Dertil er vi glade for at se at der år efter år kommer flere japanske turister til Skandinavien.
Vi er også glade for at have haft en delegation fra Sony Life Insurance på besøg. Det er et tydeligt bevis på at både Japan og Danmark kan lærer noget af hinanden, samt udveksle erfaringer.
Du kan se et uddrag af talen her:
Ombord på flyet
Ombord på flyet skulle passagerne ikke gå glip af fødselsdagen. Som dessert havde Peter Lawrance, Head Chef & Meal Planning Manager, sørget for at alle fik en ekstra speciallavet kage. Kagen var inspireret af et Gåsebryst, og dermed en ganske lækker dessert i forhold til det normale vi ser i luften – især for de rejsende i SAS Plus og Go var det en klar opgradering. Også i tillæg til at der blev serveret kage og drikkevarer i gaten i både København og Tokyo.
Passagererne i Business Class fik som normalt muligheden for at vælge deres dessert fra flere valg. Men på denne afgang var den normale kage skiftet ud med fødselsdagskagen.
For de passagerer, som var i SAS Plus og i SAS Go, så var fødselsdagskagen sat ind i stedet for den normale kage på den bakke, som blev delt ud i forbindelse med hovedmåltidet.
Gaten i Tokyo
I gaten i Tokyo var der også festivitas. De hvide hansker var fundet frem og et langt bånd blev klippet over af ikke mindre end 6 forskellige.
Det er rart at se at der, når der er specielle begivenheder som denne, at det er gennemført fra start til slut. Dette må siges at være tilfældet her.
Skriv et svar