Billige SAS klippekort Aalborg – København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

750 kroner for en fleksibel SAS billet på Plus mellem Aalborg og København. Så kan det ikke blive billigere. Det er prisen for en tur på et klippekort købt senest 31. marts.

SAS sælger igen de populære billige klippekort med 20 eller 40 klip. En enkeltrejse koster et klip – så du bruger 2 klip på en returrejse. Rejser på kortet er fuldt fleksible. Teknisk er rejser på kortet på klasse “C”. Det betyder at du optjener 1.000 EuroBonus point på hver enkeltrejse. Har du guld- eller diamantstatus, får du naturligvis 25% bonus og kommer op på 1.250 EuroBonus point.

Da klippekortets billetter er på klasse “C”, er guld- og diamantmedlemmer af EuroBonus altid sikret en plads på flyet – hvis rejsen bestilles blot 48 timer før afgang. Her kan du læse mere om klippekortet.

Kort om tilbuddet

Kortet skal købes og betales seneste 31. marts. Du kan købe kortet her. Et kort med 20 klip koster 15.000 kroner, mens et kort med 40 klip koster 30.000 kroner. Kortet er gyldigt i et år – og hvis du ikke lige skal rejser i de næste par uger, kan du vælge at kortet først skal være gyldigt fra det tidspunkt, du forventer at genoptage rejseaktiviteterne. Ubrugte klip refunderes ikke – så du skal naturligvis kun købe kortet, hvis du forventer at bruge det.

Firmaer kan lade forskellige personer bruge klippekortet. Klippekort solgt til enkeltpersoner er individuelle og kan kun bruges af den person, kortet er udstedt til.

Desværre har SAS ikke tilbud på klippekort mellem Aarhus og København. Så her må du betale normalprisen, der ligger på 18.040 kroner for 20 klip og 34.720 kroner for 40 klip.

Normale priser mellem Aalborg og København

Nu skal jeg passe på med at komme med alt for bastante udsagn om normalprisen på et marked med hård konkurrence. Men et kik på lavpriskalenderen viser, at den billigste returbillet på go koster mindst 1.654 kroner. Altså 10% mere end en tur betalt med klip fra klippekortet.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *