Billund Lufthavn fastholder passagerne i november

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Stemningen i Billund Lufthavn afspejler ikke det grå november vejr: Passagererne vender i større grad tilbage, Ryanair har åbnet base med otte nye ruteopstarter her i november, cargo fortsætter med at sætte rekorder, og troen på, at coronapasset klarer os igennem vinteren, er intakt.

Den første måned i vinterprogrammet viste sig fra sin ganske pæne side, hvor der gik 169.457 passagerer igennem terminalen. Det svarer 70,7 procent af den passagertrafik, der var i 2019, og dermed fastholder Billund Lufthavn samme niveau af passagerer som de forrige gode måneder. Hvis man sammenligner med de 16.764 passagerer, der var i november 2020, det svarer til en vækst på 910,8 procent.

Den flotte fremgang skal tilskrives alle flyselskabers hurtige genopretning af ruter i Billund Lufthavn. I 2019 slog Billund Lufthavn sig på, at der var 100 direkte destinationer, og allerede nu er der over 120 direkte destinationer.

Vi har fået genoprettet adgangen til næsten alle de store netværkslufthavne, der giver adgang til over 540 destinationer med kun ét stop. Men genopretningen af gamle ruter og etableringen af nye ruter senest fra Vueling og Ryanair, hvor sidstnævnte har åbnet deres base med otte nye ruter og seks nye ruter til næste sommerplan, det er helt fantastisk. Og genopretningen sker kun, fordi efterspørgslen er der.

Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Rekordhøj eksportbeskæftigelse

Der har været ekstrem høj tilslutning fra de ferierejsende, hvis ikke de rejste så snart muligheden bød sig i sommers, så har de ifølge analyser med stor sandsynlighed rejst i efterårsferien eller deromkring. Ind i mellem ferierne var det de erhvervsrejsende, der skulle sikre samme høje indeksniveau som i ferieperioderne. Og det har de gjort.

Stabiliteten kan bl.a. skyldes, at der er rekordhøj eksportbeskæftigelse, og over halvdelen af de jobs ligger placeret i Billund Lufthavns optageområde. Det vestdanske erhvervsliv vækster, og det ser ud til, at de erhvervsrejsende er på vej tilbage i Billund Lufthavn.

Vi servicerer et kæmpestort erhvervsområde, der i store omfang dækker dansk produktion. Det er også her, at væksten i de eksportrelaterede jobs sker, og vi taler altså om over 400.000 jobs. Danmark skal for alt i verden sikre sig, at det billede ikke ændrer sig. Det er et direkte billede af Danmark i balance, fordi det ligeledes er her, at 42 procent af Danmarks BNP bliver produceret.

Den internationale tilgængelighed via Billund Lufthavn er en forudsætning for en stor del af de store, internationale virksomheder i Vestdanmark.

Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Vækst i cargo

Væksten i cargo fortsætter. I november har der været en vækst på 26,3 procent ift. november 2020, og sammenlignet med den samme måned i 2019 har der været en vækst på 1,1 procentIndtil videre giver det en år-dato-vækst på 3,5 procent sammenlignet med rekordåret i ´19. Det i sig selv skaber glæde i lufthavnen, men det er yderst tilfredsstillende for Jan Hessellund, at væksten ligger på eksportdelen.

Et andet lyspunkt er, at Billund Lufthavn stadig bliver valgt til for chartrede fly. Her har lufthavnen vist store kompetencer.

Den danske eksport buldrer fremad, og det er her vi ser væksten. Men vi ser gentagne gange her i november, at vi ligeledes stadig bliver valgt til, når chartrede fly bl.a. skal flyve nødhjælp ud af Danmark. Det er en anerkendelse af den agile arbejdsindsats medarbejderne i cargo lagde for dagen hver dag under Corona, hvor vi hele tiden havde chartrede fly uden for den normale trafik.

Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Se tallene for november 2021 her



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *