Billund Lufthavn modtager i de næste dage i alt 35 millioner selvtest – og de kommer med de store fragtfly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I 2020 blev forsyningskæden for værnemidler til Danmark holdt åben via Billund Lufthavn, i 2021 blev fragtrekorden i lufthavnen slået grundet stor fremgang i dansk eksport. I disse uge cementerer Billund Lufthavn sig endnu engang som samfundskritisk infrastruktur og luftfragtcentrum i Danmark, når nu luftbroen bliver fyldt med selvtest i samarbejde med logistikfirmaet SPEDMAN GLOBAL LOGISTICS A/S. De næste tre uger bliver verdens næststørste fragtfly – Antonov 124 – en ofte set gæst i Billund Lufthavn med selvtest.

Billund Lufthavn har positioneret sig som Danmarks luftfragtcentrum, der bliver valgt til af speditører og luftfragtselskaber. I 2020 blev lufthavnen valgt til for importen af værnemidler. Nedgangen i 2020 blev vendt til vækst i 2021 fra det fremadbuldrende danske eksportmarked og satte rekorder for luftfragten i Billund.

Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn, forventer, at væksten fortsætter, og peger på, at Billund Lufthavn igen bliver valgt til for at holde forsyningskæden for selvtest åben.

Billund Lufthavn er samfundskritisk infrastruktur, og det blev i den grad slået fast i 2020, hvor luftbroen med værnemidler gik via os. Det momentum var med til at kaste et lys på 2021, hvor værnemidlerne dog blev byttet ud med den fragt, der virkelig gavner dansk økonomi. Nemlig eksporten af dansk industrigods.

Nu tegner der sig et billede af, at vi igen bliver valgt til som luftbro. Denne gang for selvtest. Når dansk eksport er i fremgang, og der er udsigt til store mængder import af selvtest, så starter året på fragtsiden helt fænomenalt for luftfragten i Billund Lufthavn.

Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn

SPEDMAN GLOBAL LOGISTICS vælger Billund Lufthavn: Det eneste rigtige valg

Samarbejdet mellem Billund Lufthavn, speditører og andre transportører er godt, og lufthavnen bliver igen valgt til pga. stærke kompetencer og høj fleksibilitet i deres måde at håndtere luftfragt på.

SPEDMAN GLOBAL LOGISTICS er speditørvirksomheden, der sammen med JAG UFS Intl Limited. er ansvarlig for fragten af 35 millioner selvtest, som er den afsluttende del på regeringens indkøb af 65 millioner test. Og for Martin Bødker Andersen, Deputy Managing Director hos SPEDMAN GLOBAL LOGISTICS var Billund Lufthavn den eneste rigtige lufthavn at vælge for de kommende 14 charter flyvninger.

Vi er stolte af at være den speditørvirksomhed, der er ansvarlig for skulle fragte 35 millioner test til Danmark fra Kina, og vi skulle vælge den bedste løsning for at få dem hertil. Her faldt valget på Billund Lufthavn. Vi har mødt stor fleksibilitet, hvor medarbejderne i lufthavnen har hjertet med i opgaven og er hurtige og effektive til at få løst opgaven på vores præmisser. Flyene bliver hurtigt tømt, læsset på lastbiler og er hurtigt ude på landevejene til slutdestinationerne. Det er høj klasse, og det ses ikke mange steder.

Martin Bødker Andersen, Deputy Managing Director hos SPEDMAN GLOBAL LOGISTICS

Flyspotterfestival: Spændende flytrafik over flere dage

Antonov AN124-100. En tidligere charter arrangeret af Blue Water Shipping. Foto: Henrik Olsen

Ovenstående billede er fra et tidligere besøg, hvor fragten var værnemidler. Denne var arranget af Blue Water Shipping.

Frem til den 31. januar vil der være usædvanlig stor aktivitet i fragtafdelingen i Billund Lufthavn med håndtering af store fragtfly. I 2020 gav det genlyd, at det store fragtfly Antonov 124 landede i Billund Lufthavn, og selvom den har gjort det nogle gange efter, er de næste to uger ekstra interessante: Her kan ANTONOV 124 ses lande og lette 6 gange, og indimellem får lufthavnen besøg af otte jumbojet Boeing 747-400F også med selvtest.

Antonov 124 og Boeing 747-400F har det med at tiltrække mange flyspottere, og nu lander og letter de ret intensivt de næste par uger. Og når de er her på samme tid, forventer vi også et stort antal besøgende på vores spotterpladser.

Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn.

Nuværende Tidstabel over Antonov 124 og Jumbojet Boeing 747-400F

Tiderne på fragtflyene kan nemt rykke på sig, men det er muligt at følge dem på appen ’FlightRadar24’.

For nuværende er tidstabellen for de 14 fragtfly således og som du kan læse er det første allerede været på besøg:

FlyAnkomstAfgang
Antonov 12413. januar kl. 2314. januar kl. 17
B747-40017. januar kl. 0817. januar kl. 16
Antonov 12417. januar kl. 1418. januar kl. 10
Antonov 12418. januar kl. 1419. januar kl. 10
B747-40019. januar kl. 0819. januar kl. 16
B747-40021. januar kl. 0821. januar kl. 16
B747-40023. januar kl. 0823. januar kl. 16
B747-40025. januar kl. 0825. januar kl. 16
Antonov 12425. januar kl. 1426. januar kl. 10
B747-40027. januar kl. 0827. januar kl. 16
Antonov 12427. januar kl. 1428. januar kl. 10
B747-40029. januar kl. 0829. januar kl. 16
Antonov 12430. januar kl. 1431. januar kl. 10
B747-40031. januar kl. 0831. januar kl. 16

Hvis man er interesseret i at se disse store fly, så kan vi anbefale at følge Facebook gruppen “BAS – Billund Aviation Spottere“. De har ofte godt styr på ankomst og afgangstidspunkterene. Der vil du også kunne finde gode billeder og videoer af flyene.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *