Bjørn Kjos takker af som koncernchef i Norwegian efter 17 år som den klare frontfigur.

Bjørn Kjos - Norwegian

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Bjørn Kjos går af efter 17 som koncernchef i Norwegian. Han vil fortsat have en central rolle i selskabet som rådgiver for bestyrelsen og bestyrelsesformanden.

Finansdirektør Geir Karlsen går ind i rollen som fungerende koncernchef. Samtidig vil bestyrelsesformand Niels Smedegaard tage en mere aktiv rolle i Norwegians ledelse. Ændringer er gældende fra i dag, 11. juli og sker i forbindelsen med det netop offentliggjorte regnskab som vi kigger på en seperat artikel i dag.

Jeg er enormt glad for, at Bjørn fortsat vil have en central rolle i Norwegian som rådgiver for bestyrelsen og mig selv. Også fremover vil vi få glæde af Bjørns omfattende netværk og dybe kendskab og erfaring fra international luftfart, når selskabet nu har ændret strategi og går ind i en ny fase fra vækst til lønsomhed.

Niels Smedegaard, Bestyrelsesformand

Det er spændende tider og det kræver også en ny ledelse af selskabet.

Jeg har stor tillid til, at bestyrelsen vil rekruttere en godt kvalificeret koncernchef til at lede Norwegian videre sammen med resten af topledelsen. Den næste koncernchef har en utrolig spændende opgave foran sig, og jeg er glad for at jeg nu kan give stafetten videre, mens jeg selv kan koncentrere mig om nogle udvalgte projekter, som vil være af stor betydning for Norwegian fremover. Som jeg har udtalt mange gange, er det ikke naturligt at sidde som koncenchef, når man er går ind i sine 70’ere.

Bjørn Kjos, afgående koncernchef

I løbet af de 17 år Bjørn Kjos har været koncernchef, er Norwegian vokset fra at være et lille indenrigsflyselskab med 130 ansatte og fire fly til at være et globalt, prisvindende lavprisselskab med over 11.000 ansatte over hele verden og en flåde på 162 fly. Norwegian har under Kjos’ ledelse også opbygget en omfattende langdistanceoperation med over 60 interkontinentale ruter. Norwegian er nu det største udenlandske flyselskab i New York-området. Fem år i træk har SKYTRAX kåret Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistance. 

Efter mange år med kraftig vækst, store investeringer og globale ekspansion, skiftede Norwegian strategi fra vækst til lønsomhed i 2018. Fremover vil væksten aftage og selskabet vil høste af de investeringer, der er gjort.

Den nye koncernchefs hovedopgave vil blive at sikre en stabil og lønsom drift til fordel for vores kunder, ansatte og aktionærer. Det er vigtigt for os at sikre, at Norwegian er godt positioneret til hård konkurrence og også uforudsete hændelser fremover. Vi skal have et lønsomt rutenetværk, en velfungerende drift og en organsation, der understøtter dette. Omkostningerne skal også yderligere ned.

Niels Smedegaard, Bestyrelsesformand


Om Niels Smedegaard
Niels Smedegaard (født 1962) har fra 2007 frem til maj 2019 været koncernchef i DFDS Seaways. Han har haft en række lederroller i selskaber som Gate Gourmet Group, Swissair og SAS. Smedegaard er dansk statsborger og har en master og en bachelor fra Copenhagen Business School. Smedegaard har også flere bestyrelsesposter i europæiske selskaber. Smedegaard er valgt for perioden 2019-2021.

Om Bjørn Kjos
Bjørn Kjos (født 1946) har været koncernchef i Norwegian siden oktober 2002. Han er en af grundlæggerne af Norwegian Air Shuttle og var bestyrelsesformand fra 1993 til 1996. Kjos var også bestyrelsesformand under opstarten af Boeing 737-driften fra juni til september 2002. Kjos har 20 års erfaring som advokat og fik møderet for Højesteret i 1993. Han var jagerpilot i den norske 334-eskvadron i seks år og er uddannet jurist fra Universitetet i Oslo.

Om Geir Karlsen
Geir Karlsen (født 1965) blev finansdirektør i Norwegian i april 2018. Karlsen kom fra stillingen som Group CFO i det London-baserede shipping-selskab Navig8 Group, der driver forretning over hele verden og er verdens største skibspool-operatør. Han har bred erfaring fra børsnoterede selskaber indenfor shipping og offshore. Han har gennem de seneste 12 år haft forskellige CFO-stillinger i internationale selskaber som Golden Ocean Group og Songa Offshore. Geir Karlsen er uddannet civiløkonom fra Handelshøjskolen BI.

Foto: Kristoffer Sandven



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *