Bo i et fly: KLM´s nye lejligheder

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

KLM har pensioneret hele sin MD-11 flåde, som primært blev brugt på ture til Asien. Disse er nu blevet erstattet af Boeing 777, og derfor var der ikke brug for dem længere. Derfor er de alle blevet fløjet til de såkaldte “flykirkegårde” som ligger ude i ørkenen i Texas.

Det er dog med undtagelse af én af dem, som fik lov til at blive holdende i den lufthavn, den har haft base i de sidste mange år – for at få nyt liv i form af hotel-lejligheder.

Derfor er der nu mulighed for at bo – ikke bare tæt på – men inde i lufthavnen i det gamle KLM fly, som inden det blev pensioneret havde fløjet 3675 gange rundt om jorden.

Det står på en af de afsides flypladser i Amsterdam Schiphol lufthavn, som på kortet nedenfor:

Skærmbillede 2014-11-23 kl. 16.25.17

De nye lejligheder har plads til 4 personer, med 3 senge, 2 soveværelser, stue, køkken og endda hjemmebiograf. Selv internetforbindelsen er der tænkt på, og der er også dørtelefon, så du ikke kommer til at lukke ubudne gæster ind. Børnene kommer heller ikke til at kede sig, der er nemlig også indrettet et legeområde til dem.

Da man har indrettet lejlighederne i et fly, er der også lidt usædvanlige husregler, som blandt andet lyder:

  • Brug IKKE den oppustelige nød-rutchebane.
  • INGEN flyvning.
  • Rygning er ikke tilladt, så længe skiltene i loftet er tændt.
  • Venligst IKKE brug motoren som grill.
  • Behandel vores fly, som du ville behandle dit eget fly.

Hotel-lejligheden kan ikke bookes endnu, men det bliver helt klart en succes.

Det er dog ikke første gang at et fly er blevet lavet om til et hotel – faktisk står der en Boeing 747 som er indrettet til hotel, så tæt på som i Stockholm Arlanda.

Dette hotel koster lige i omegnen af 800 kr. for en overnatning:

[ot-video type=”youtube” url=”https://www.youtube.com/watch?v=0bkfALS53TE#t=113″]



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Daniel Birch Daniel Birch siger

    Haha… det må prøves! Jeg har bare så svært ved at falde i søvn på et fly :rolleyes:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *