BREAKING NEWS: British Airways introducerer nu Buy on Board på deres korte flyvninger

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der har i den sidste tid været flere rygter om at British Airways var ved at forberede sig på at introducere et Buy on Board koncept. Nu er det en realitet og InsideFlyer var, som eneste nordiske medie, med på pressemødet i London tirsdag formiddag, hvor hele konceptet blev offentliggjort.

Pressemødet blev afholdt i det centrale London i Marks & Spencers (M&S) hovedkvarter tæt på Paddington stationen, hvor blandt andet Heathrow Express har sin endestation. Pressemødet startede klokken 10:00 med en velkomst og introduktion af det nye samarbejde mellem British Airways og Marks & Spencers og deres nye Buy On Board koncept. Det er lavet ud fra Marks & Spencers og deres “Food on the Move” koncept. Dermed følger British Airways trop med blandt andet sit søsterselskab Iberia og stopper med at tilbyde gratis mad og drikkevarer på deres kortdistance- og indenrigsruter.

British Airways stewardesser byder velkommen indenfor.
British Airways stewardesser byder velkommen indenfor.
Det var selveste Alex Cruz, som er British Airways CEO og bestyrelsesmedlem, som startede det ret intime møde med kun 10 journalister fra hovedsageligt engelske medier og så undertegnede fra InsideFlyer.

British Airways CEO Alex Cruz annoncerede det nye Buy On Board samarbejde med Marks & Spencer i London.
British Airways CEO Alex Cruz annoncerede det nye Buy On Board samarbejde med Marks & Spencer i London.
Hovedbudskaberne fra Alex Cruz var:

  • To store engelske mærker går sammen og tilbyder “Food on the Move” til kortdistance og indenrigsrejsende
  • British Airways reagerer på den feedback deres kunder har givet omkring variation og kvalitet
  • Valgmuligheder er valgt af M&S og deres kundefavoritter. Der er fokuseret på smage som også virker i 10 kilometers højde
  • Prisen er konkurrencedygtig sammenlignet med Easyjet, Ryanair og Norwegian
  • Det er muligt at finde vegetariske og glutenfri valgmuligheder
  • Der er fokuseret på sunde retter, men også snacks og noget til den søde tand
  • Der vil være sæsonmenuer – for eksempel op til jul
  • Alt brød har fået tilføjet ekstra vitamin D
  • British Airways er det første flyselskab, som tilbyder sandwishs fra et førende mærke som M&S

Den nye British Airways menu, som vil erstatte det nuværende setup med gratis mad/snacks og drikkevarer fra den 11. januar 2017, vil blive lanceret på kortdistance- og indenrigstutrene fra Heathrow og Gatwick. Ruter fra London City og Standsted vil komme fra sommeren 2017.

Det er helt tydeligt at fokus for dette skridt har været at give en bedre kvalitet og udbud til folk som rejser. En fokus jeg selv er meget positiv over, da det nuværende tilbud ikke altid lige er så godt og interessant (eksempel kan ses herunder):

insideflyer-dk-british-airways-catering-paa-euro-traveler
Et eksempel på det du i øjeblikket får som rejsende i økonomi med British Airways i Europa.
En af de ting som har været medvirkende grund  til at British Airways har valgt at indfører Buy On Board, udover at reducere nogle af deres omkostninger, er at en del af den feedback de har modtaget fra deres kunder ikke har været positive over det nuværende tilbud. Det er udtalelser som nedenstående der blev brugt som argumentation:

Do not force me to eat what you have with a quality less than desired!

Citatet blev genfortalt af British Airways CEO’en Alex Cruz og det gik ham meget på sinde at fortælle, at han anså dette tiltag som positivt, og ikke noget som ville forbinde British Airways med lavprisselskaberne Easyjet, Ryanair eller Norwegian. Det er valget af Marks & Spencer et klart bevis på, da dette anses som et engelsk kvalitetsmærke, samt at priserne på produkterne er konkurrencedygtige.

Så hvad koster det og kan du betale med Avios?

Hele udvalget fra Marks & Spencer er fra deres normale udvalg. Der er i de forskellige butikker allerede nu en forskel på hvad en sandwich koster, alt efter om du køber den på en tankstation eller i en Marks & Spencer butik i det centrale London.

Priserne ombord på et British Airways fly er grundet logistikken dyrere end på landjorden. Det skal sendes ud til lufthavnene, igennem sikkerhedskontrol og efterfølgende pakkes i trolleyer og køres ud til flyene. Denne proces koster lidt mere end at levere det til en tankstation. Alt på menuen (mad) vil have en pris på under £5 og starter fra £1 for en pose chips. Tabellen herunder kommer med nogle eksempler på hvad prisniveauet vil komme til at ligge på:

Her er eksempler på de nye British Airways Buy On Board priser og sammenligningen med lavprisselskaberne.
Her er eksempler på de nye British Airways Buy On Board priser og sammenligningen med lavprisselskaberne.
Som det kan ses i ovenstående tabel er prisniveauet ikke højere end lavprisselskaberne og det må siges at være positivt, da produkterne fra M&S alt andet lige har et højere kvalitetsniveau end hvad der typisk tilbyde i luften. Især det faktum at det eksakt de samme produkter, som du kan købe i et normalt M&S udsalg eller butik, som British Airways fra januar 2017 starter med at sælge.

En ting, som der også blev lagt vægt på, er at du kan betale med Avios. Så har du din British Airways app med, så kan du betale med dine Avios. Nedenstående er kun et udvalg som eksempel, og du vil kunne betale for alle varerne med dine Avios.

Eksempler på produkter og deres pris i GBP og i Avios.
Eksempler på produkter og deres pris i GBP og i Avios.
Betalingen vil udover Avios blive foretaget med kredit kort. Der vil ikke som udgangspunkt blive modtaget kontanter.

Hvilke produkter kan du så købe?

Der er noget for enhver smag og du kan for eksempel købe en af de klassiske engelske sandwich:

En klassisk engelsk sandwich er på menuen.
En klassisk engelsk sandwich er på menuen.
Er du mere til en sund snack eller noget til den søde tand så er dette også muligt:

Forskelligt udvalg af sunde snacks og lidt til den søde tand.
Forskelligt udvalg af sunde snacks og lidt til den søde tand.
Du kan se en kort video af det udvalg du kan købe her:

Hvad med Langruterne?

Catering på langruterne vil på nuværende tidspunkt forsætte som hidtil og inkludere mad og drikke ombord. Du kan forsat benytte dig at en “pre-pay” mulighed, hvor du kan få et bedre måltid. Dette koster fra £15. Jeg har selv prøvet dette flere gange, og det er bestemt pengene værd, da måltidet er på niveau med hvad der serveres på deres Business Class efter min mening. Dertil får du også ofte dette serveret som en af de første.

Hvad med de mest loyale kunder?

Det er et punkt, hvor vi gerne havde set British Airways havde gjort en forskel. Det ville have været positivt over for deres bedst betalende kunder, som har guld status i deres Executive Club medlemsprogram, at de ville kunne få gratis drikkevarer eller måske ville et antal vouchers hvert år, til brug for køb fra Buy on Board menuen.

Deltag i debatten på vores forum her eller skriv en kommentar herunder artiklen.

Se flere billeder af de nye M&S “Food on the Move” produkter

Vi har lidt flere billeder fra præsentationen, som vi gerne vil dele med dig. Se dem herunder.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

  1. Gullan Lerfeldt siger

    Det er ufatteligt ringe at British Airways kræver betaling for drikkevarer mellem København og London. Det er absolut ikke alle der “ku” har betalt 500 kr for billetten på turistklasse, men langt mere. Alle illetpriser betaler åbenbart samme “straf” ombord. Ikke en gang et glas vand kan man få uden ay

    • Gullan Lerfeldt siger

      At blive flået. Det er skandaløst og sørgeligt at et ellers godt selskab som British Airways fedter sit omdømme på den måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *