British Airways: Kan du lide jazz er den nye rute til New Orleans noget for dig

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

British Airways (BA) har i dag, den 20. oktober 2016, offentliggjort at de genoptager ruten til New Orleans. Dette er et come-back, da de fløj ruten fra maj 1981 og frem til oktober 1982. På det tidspunkt var det 3 gange om ugen mellem London Gatwick – New Orleans – Mexico City og retur. Flyet var en L1011 Tristar.

Fra den 27. marts 2017 vil British Airways så genoptage ruten. Denne gang mellem London Heathrow og New Orleans. Det bliver denne gang 4 gange om ugen og flyet bliver et af de moderne Boeing 787-8 Dreamliner. Flyet vil have følgende 3 klasser:

  • 35 Club World (Business Class)
  • 25 World Traveler Plus (Premium Økonomi)
  • 154 World Traveler (Økonomi)

Denne rute bliver den første non-stop transatlantiske rute i 35 år til New Orleans, så det er store nyheder for området.

Justin Watt - Justinsomnia: Spring Break New Orleans.
Justin Watt – Justinsomnia: Spring Break New Orleans.

Baggrunden for ruten

New Orleans er den største by i den amerikanske delstat Louisiana. Byen blev grundlagt af franske immigranter i 1718 under navnet Nouvelle-Orleans. I dag er byen en meget popolær turistdestination og kendt for sin afslappede atmosfære, et rigt kulturliv og store traditioner inden for madområdet. Mange kender nok New Orleans for deres store jazz scene og Mardi Gras.

Sådan kender du sikkert New Orleans for - Det store Mardi Gras optog.
Sådan kender du sikkert New Orleans for – Det store Mardi Gras optog.

Med sin beliggenhed ved Mississippi flodens udløb til den Mexikanske Gulf, så har byen igennem tre århundrede været en vigtigt knudepunkt for handel og ikke mindst kultur udvekslingen mellem forskellige folkeslag.

Peter Rasmussen, nordeuropæisk chef for British Airways, siger:

Vi er rigtigt glade for at kunne tilføje New Orleans til British Airways’ omfattende globale netværk. Det er en by, der kan prale med en ikonisk musik- og kunstscene, og som er vært for mere end 45 internationale festivaler om året, herunder den verdensberømte Mardi Gras.

Feriegæster kan nyde jazz og blues musik, besøge de historiske sukkerrørsplantager, cruise langs Mississippi-floden eller slappe af på den uberørte Gulf Shores og Orange Beaches, som kun er en kort køretur væk. Mere end 80.000 besøger hvert år Louisiana og New Orleans, og vi er overbeviste om, at denne rute bliver et stort hit for turister såvel som forretningsrejsende.

På hvilket tidspunkt flyves ruten?

BA225-flyet vil lette fra London Heathrow kl. 15:40 og ankommer til Louis Armstrong New Orleans International Airport kl. 19:40, og BA224 letter fra New Orleans kl. 21:10 og ankommer til London dagen efter kl. 12:00.

Bestillinger kan gøress på www.ba.com, Medlemmer af British Airways Executive Club vil optjene Avios og Tier Points som normalt.

Senere i 2017  vil flyselskabet Condor også vil starte flyvninger op til New Orleans. Dette er mellem Frankfurt og New Orleans og denne rute startes op fra maj måned 2017.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *