British Airways nedlægger rute til New York – et tydeligt tegn på faldende efterspørgsel efter USA-rejser

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

British Airways har annonceret, at selskabet permanent fjerner sin daglige rute mellem London Gatwick og New York JFK – en beslutning, der både overrasker og sender et klart signal om markedssituationen.

Interessen for rejser til USA er faldende – det har vi hørt i længere tid. Nu kommer der endnu en udmelding om lukning af en USA rute og flere ruter kan stå for tur.

Gatwick–New York forsvinder helt

Ruten har tidligere været sæsonafhængig og har typisk ligget stille i vinterhalvåret fra oktober til marts. Men i år lukker ruten ikke bare for vinteren – den kommer slet ikke tilbage i foråret 2026. Sidste afgang blev den 25. oktober 2025.

For britiske passagerer betyder det, at BA-flyvninger til New York fremover kun tilbydes fra Heathrow, hvor selskabet fortsat har intet mindre end ni daglige afgange til JFK. Fra Gatwick vil rejsende i stedet skulle vælge Delta eller Norse Atlantic på strækningen.


Faldende efterspørgsel rammer bredt

BA er langt fra det eneste selskab, der justerer USA-trafikken. Ifølge britiske medier er flere flyselskaber i gang med at skære ned, og Norse Atlantic planlægger at lukke seks transatlantiske ruter, herunder Gatwick–Miami. Tendensen er klar: turismen til USA er faldet markant, og presset på yields gør det svært at holde marginale ruter i luften.

Det er især ruter fra sekundære lufthavne – som Gatwick – der ryger først, når efterspørgslen falder.

Hvad betyder det for danske rejsende?

Selvom lukningen ikke direkte rammer Danmark, er udviklingen værd at holde øje med:

  • Lavere efterspørgsel på USA-rejser kan føre til flere rutelukninger i Europa, også blandt selskaber der opererer i Skandinavien.
  • Ruter med svag økonomi eller høj konkurrence er mest udsatte.
  • Flere selskaber kan vælge at konsolidere USA-trafikken til de største hubs – som BA nu gør med Heathrow.

For danske rejsende via London betyder det i praksis, at BA’s udvalg af New York-afgange fortsat er stort, men fleksibiliteten via Gatwick forsvinder helt. Men den var aldrig en reelt rute når der var transfer via Heathrow med BA.

BA øger kapaciteten andre steder

Lukningen af Gatwick–New York betyder dog ikke nedskæringer på hele BA-netværket ej heller i USA. Tværtimod flyttes ressourcerne til destinationer, hvor efterspørgslen er stigende. Selskabet annoncerer øget kapacitet til blandt andet:

  • Bangkok
  • Kingston (Jamaica)
  • Las Vegas

Med andre ord: BA følger efterspørgslen, og lige nu peger nedaf på de store USA-destinationer, dog med enkelte undtagelser som eksempelvis LAs Vegas.


InsideFlyer følger udviklingen tæt – især fordi ændringerne i transatlantisk trafik ofte får afsmittende effekt på rutetilbuddet fra hele Europa, inklusive Danmark.

Foto: British Airways B787-9 (G-ZBKR) – London Heathrow Airport (LHR) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *