Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
British Airways tester i øjeblikket om der skal tilbydes gratis vand, te og kaffe til deres mest loyale kunder. Siden indførselen af Buy on Board fra primært Marks & Spencer, så har alle skulle betale for vand, te, kaffe og mad. Det er dette som nu ser ud til at ændre sig.
Vi har set det mange gange før og eksemplet med British Airways er ikke unik som sådan. Først skæres der helt ind til benet for at spare så mange penge som muligt. Senere løsnes der op for nogle af tingene – især for det mest loyale kunder. Men faktum er at skaden er sket og flyselskabets image har fået et hak i tuden. Det hele kunne være løst smartere og med en meget mere positiv og gennemtænkt historie.
Det er netop det vi nu oplever fra British Airways. Da CEO Alex Cruz den 26. september 2017 fortalte at de nu ville indfører Buy on Board, så var det også med beskeden at der ikke ville være nogen undtagelser eller “gratis” ting til deres Executive Club kunder.
Dette var noget som skabte en del debat – og forsat gør. Derfor er det interessant at der testes at vand, te og kaffe skal være gratis på ruten mellem London og Genevé. Det er hjemmesiden GodSaveThePoints, som bragte historien.
Det har ændret folks adfærd at alt koster, så derfor har vi også set nogle helt vilde episoder, hvor folk har taget – og reelt hamstret – ting som drikkevarer og chips i loungerne. Et af de ekstreme eksempler ses i videoen herunder:
Videon er taget af brugeren Discus fra FlyerTalk. Han beskriver det således:
We noticed two persons grabbing a lot of beer and putting it in their bags. They had some round trips to the bar and even stopped to get more when leaving (all within 3-4 minutes) They noticed me filming, but looked like they couldn’t care less. Guess they nicked 20+ cans and 5 bags of crisps.
Hvad er næste skridt?
Det som vi så kan spekulere i er om dette “positive tiltag” nu kommer fordi British Airways ønsker at give deres Executive Club medlemmer (sølv og guld niveauet) en anerkendelse i form af disse gratis drikkevarer, eller det er fordi der er “negative tiltag” på vej. Vi har hørt flere rygter om en devaluering og større ændring af Avios optjeningen eller antallet af Avios som skal bruges for at købe en bonusbillet. Det kunne også være tilgængeligheden til First Class bonusbilletter som måske bliver reduceret.
Lige nu er der kun en ting som er sikkert. Det er at det kun er en test, men erfaringen viser at når disse tests er ude at flyve, så bliver det løbende introduceret over helt netværket.
Så fremtiden for medlemmerne af Executive Club, må vente lidt endnu med at kende grunden for denne indførsel. Dog skulle det aldrig være fjernet, men have været introduceret i forbindelsen med at Buy on Board blev introduceret. Så ville PR værdien have været meget mere positiv.
Skriv et svar