Brussels Airlines vil i fremtiden være Eurowings langrute operatør

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Eurowing Group, der er ejet af Lufthansa Group, tager nu næste skridt i konsolideringen af deres egne flyselskaber. Brussels Airlines skal i fremtiden være Eurowings langrute operatør. Eurowing vil så være ansvarlig for gruppens korte og mellemlange ruter.

Det er Eurowings CEO Thorsten Dirks, som i dag melder dette ud i en pressemeddelse. Efter en periode med test, hvor enkelte af langruterne fra Eurowings var blevet klaret af Brussels Airlines, så bliver testen nu permanent og kommer til at gælde alle ruterne.

Thorsten Dirks siger:

Den succesfulde lancering af langruter med Eurowing, som er drevet af Brussels Airlines ud af Düsseldorf, New York, Fort Meyers og Miami siden april 2017, gør at vi er blevet bekræftet i at Brussel Airlines har den nødvendige erfaring til at drive langruterne. På under 5 måneder har Eurowing og Brussels Airlines lykkes med at sætte en ny langrute base op i Düsseldorf, og dermed forstærket Lufthansa Groups tilstedeværelse i en af de vigtigste lufthavne i Tyskland.

Det som er ændret er følgende:

  • Brussels Airlines bliver langrute opereatøren i Eurowing Group
  • Eurowings vil være ansvarlig for alle de korte og mellemlange ruter i Eurowing Group

Eurowings Group CEO Thorsten Dirks siger at:

Dette nye strategiske setup sikre at vi er i front når det gælder den kommende konsolidering af de Europæiske flyselskaber.

At der skal ske en konsolidering blandt de europæiske flyselskaber er vist givet. Vi har set det i USA, men Europa er aldrig rigtigt kommet i gang. Så at Lufthansa Group forbereder sig ved at konsolidere deres egne flyselskaber giver god mening.

Der tages nu erfaring og styrker fra både Eurowings og Brussels Airlines og sammen skabes synergier således at der kun er et kompetence center for langruterne og et for de korte og mellemlange ruter. Det gør også at ekspansion bliver lettere og der nævnes baser i den fransk og hollansk talende del af Europa.

Med dette træk så sikres Eurowings også deres position som det trediestørste lavprisselskab i Europa.

Til dette siger Thorsten Dirks at:

Som det tredie største lavprisseslskab i Europa er Eurowing nu klar til yderlige vækst i fremtiden.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *