Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Cathay Pacific præsenterer nu en lang række forbedringer til deres passagerer som rejser på First eller Business Class.
Det er det britiske livsstilsfirma Bamford, som er kendt for deres etiske og bæredygtige principper, der har designet de nye ekslusive produkter til de passagerer, der rejser på enten First Class og Business Class
Forbedringer på First Class
Rejser man på First Class, vil man som passagerer opleve forbedringerne på mange forskellige måder. Dette gælder b.la. både madoplevelser, nye dufte, nyt eksklusivt sengetøj, slippers og nyt porcelæn.
Forbedringerne på First Class vil man allerede opleve, så snart man træder ind i First Class kabinen. Man har nemlig indført en ny service, der byder på en lille velkomstpakke, der inkludere en personlig velkomsthilsen, et varmt håndklæde samt et glas forfriskende mousserende te.
Udover dette, byder forbedringerne også på nye madoplevelser. Dette forbedres med nye menuer og opskrifter. Udover forbedringer til morgenmad og aftensmad, vil der også være sunde alternativer som f.eks. superfood og lettere proteinretter.
Alt maden vil blive serveret i en ny og moderne bordservicepakke hvor flere kendte mærker er inkluderet. Derudover vil der være porcelænsartikler fra Noritake, bestik fra Robert Welch og vinglas i normal størrelse fra mærket Riedel.
Udover forbedringer af maden ombord, kan man som passager også opleve nye og opdaterede faciliteter fra Bamford. Herunder både bomuldsmadras (som er 100% bæredygtigt fremkaldt), en dyne samt pude i fuld størrelse. Derudover vil der være amenity kits til både mænd og kvinder med forskellige produkter.
Forbedringer på Business Class
Som rejsende på Business Class, kan passagerene se frem til endnu bedre muligheder for at sove ombord. Herunder vil der være nyt nyt sengetøj, ny madras samt slippers og nyt amenity kit.
Passagerer der rejser på long haul ombord på Business Class, kan med de nye forbedringer få en god nats søvn ombord. De nye tilføjelser til en god nats søvn ombord byder på både en blød madras, større dyne, hovedpude og hjemmesko i premium kvalitet. Alt dette er noget der har været meget efterspurgt hos Cathay Pacifics passagerer og det får de nu glæde af.
Rejser man på Business Class på regionale flyvninger, vil man på rejsen modtage et tæppe samt en pude til rejsen.
Bamford har også sammensat 4 nye amenity kits til business class passagerene. Disse unisex sæt vil være tilgængelige i fire forskellige farver og de vil skifte i løbet af året. Det er muligt at få fingrene i de nye amenity kits fra d. 1. december 2019, hvor de vil være tilgængelige på flere og flere flyvninger.
Udover forbedringer på komfort, er Business Class long haul spisekonceptet også blevet opdateret. Passagerene kan derfor se frem til en kulinarisk oplevelse, når de flyver med Cathay Pacific.
Forbedringer generelt
Cathay Pacific har for nyligt også afsløret en stor ændring og opgradering af deres underholdningssystem. Derudover har man fået nye menuer på langdistanceruterne for Economy Class passagerene. De nye menuer er sammensat af den berømte Hong Kong restaurantgruppe, Black Sheep Restaurants.
Kilde og billeder: Cathay Pacific
Skriv et svar