(Aprilsnar) CPH: Drag race på landingsbanen og sjove aktiviteter på standpladsen skal sikre indtægt

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Københavns Lufthavn har tabt store summer penge, på den næsten totale nedlukning af trafik fra lufthavnen. Et nyt oplevelseskoncept skal hjælpe indtægterne på ret køl igen.

En stort set mennesketom lufthavn, og langt mere stille taxi-baner end sædvanligt, har fået CPH lufthavn’s eventafdeling, til at tænke ud af boksen. Det er der kommet et nyt koncept ved navn “Fly & Fart-dage” ud af. Dagene vil blive afholdt d. 18-19 april, når danmark formentlig åbnes delvist igen. I denne weekend forventer man endnu ikke, at der vil være travlt i lufthavnen.

Drag Race på landingsbanen

Det helt store trækplaster skal være to dage, sprængfyldt med actionprægede Drag Races, på en af lufthavnens landingsbaner. Racerløbene vil få deltagelse af såvel amatører som professionelle racerkørere. Der vil fra sidelinjen være mulighed for at se til, mens man nyder forfriskninger fra lufthavnens restaurationer.

Duften af flybrændstof, som umiskendeligt vil være til stede, vil dermed blive suppleret af en dunst af brændte dæk. Det bliver den i weekenden efter påske, hvor dette noget specielle event vil finde sted.

Prøv lufthavnens maskiner

Når du besøger lufthavnen, er det ikke kun drag races, på lufthavnens landingsbane du kan opleve. Lufthavnen stiller nemlig forskellige maskiner til rådighed, så du kan prøve hvordan det er at arbejde i danmarks travleste lufthavn.

Lufthavnsoperatører fra SAS Ground Handling, vil kyndigt vejlede i brugen af maskinerne, og lade dig prøve ting som at læsse bagage på et fly, eller at trække en Airbus A320 rundt på taxi-banerne.

Vi håber på en bred opbakning til vores nye koncept, som lader familier og flyinteresserede, komme helt tæt på lufthavnens imponerende maskineri. Hele eventet kommer til at foregå udendørs, og vi tager selvsagt vores forholdsregler, i forhold til at holde folk i sikker afstand fra hinanden.

Hugo Marinus, eventkoordinator på CPH Fly & Fart-dage

Lufthavnen har åbent for arrangementet begge dage fra kl. 9 til 17. Billetter til voksne koster 259 kr. for én dag, eller 499,- for begge. Børn får halv pris. Familiebilletter til to voksne og to børn, kan købes for 699,- for én dag, eller 1099,- for begge dage. Billetterne købes i indgangen.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Must-have sommergadgets - op til 50% rabat.

Kommentarer

  1. Jens Lausten Hansen siger

    Det kræver vel at forsamlingsforbuddet på maks. 10 personer ophæves. Det er vel langt fra sikkert. Hvis dette ikke er en aprilsnar, er det dårlig håndtering fra Københavs Lufthavn.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Vi kan godt sige at den er skrevet præcist til denne dato 🙂 At lave et drag race på en aktiv startbane koster nok lidt mere i efterfølgende reperation end indtægterne tænker vi 🙂
      Hilsen
      InsideFlyer

          • Michael Schuster Overgaard siger

            Hej Henrik
            Nu har jeg lavet dragrace / streetrace i over 15 år, og har endnu ikke hørt om ødelagt belægning på hverken flyvepladser eller lufthavne rundt om i landet. Aprilsnar eller ej, men det kunne være diverse flyvepladser mm. skulle begynde og tænke i de tanker. Så det ikke blot er et hul i jorden kommunerne bare smider penge ned i. 🙂

    • Nichlas Vinther siger

      Er det virkelig tiden at lave aprilsnar artikler?
      Der er i grunden ikke meget at grine af for tiden.

      • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

        Hej Nichlas,
        Vi syntes at humor er godt og især i tider hvor det er svært har humor for danskerne altid været et sted at fokusere. Så derfor bragte vi denne artikel for at give lidt at smile af i en svær tid.
        Hilsen
        InsideFlyer

  2. Lars siger

    Ærgeligt at denne artikel er skrevet af ran slirpa. Det vil have været et meget interesant tiltag. Både Zurich og Prag airport har guidet airside tours som man kan booke. Såvidt jeg husker kan man bare møde op i Zurich, mens man i Prag skal booke 2 dage i forvejen.

    Det største problem med drag race er ikke skader på landings banen. De vil være minimale, selv hvis der sker et uheld. Men Det vil være MEGET svært at sikre lufthavnen, så der kan være public adgang, ligesom at det skal sikres at en drag racer som komme på afveje, ikke kommer i nærheden af de operative områder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *