Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er jeg tilbage igen, og undskylder at jeg ikke fik lagt en artikel op igår, men kan garantere at grunden er god.

Men lad os starte med det første.

Sidste uge blev brugt på en par flotte ture rundt i Europa.
Torsdag fløj jeg en tur til Kristiansand sammen med en af mine medstuderende. Det var en sindssyg flot tur, og da Kristiansand havde skyfrit og blå himmel, var det en helt fantastisk lufthavn at flyve til.
Over Danmark og det meste af Skagerak var der lave skyer som dækkede udsigten. Men lige så snart vi ramte Norges kyst, var skyerne væk, og vi havde udsigt til en sindssyg flot indflyvning.

På vej derop fløj vi forbi Aalborg for at lave en anflyvning til banen, og derefter videre til Norge.
I Kristiansand blev vi kørt ind til terminalen for at købe lidt frokost og derefter ud til flyveren igen, for at gøre klar til hjemturen.

Europatur – Dag 1

Jeg havde aftalt med Ziggy at vi skulle på en tur rundt i Europa. Så vi havde brugt hele ugen på at planlægge og snakke med lufthavne, og om det var muligt at besøge dem.
Så vores rute lød til sidst på: Aarhus-Szczecin

(Polen), Szczecin-Prag (Tjekkiet)
Prag-Gyór (Ungarn)
Gyór-Zadar (Kroatien)
Zadar-Perugia (Italien)
Perugia-Bastia (Frankrig, Korsika)
Bastia-La Castellet (Frankrig)
La Castellet-Lyon
Lyon-Saarbrücken (Tyskland)
Saarbrücken-Münster (Tyskland)
Münster-Aarhus

Så fredag drog vi ud på skolen for at gøre det sidste klar og tjekke op på vejret, for at finde ud af om vi overhovedet kunne komme afsted. Og efter at have tjekket op på vejret, og snakket med vores instruktør, konkluderede vi at vi godt kunne komme afsted. Så kl. 15 startede vi op i Aarhus og drønede mod Polen.

Det første punkt vi skulle flyve til lå 185 km væk fra Aarhus, og det var mig der skulle flyve. Efter 60 minutter krydsede vi punktet på Falster, så det var for det meste ligeudsflyvning på hele ruten. Og udsigten var heller ikke noget at råbe hurra for. Vi ramte skyer 500 meters højde, og lå over dem hele vejen til Polen. Til gengæld havde vi blå himmel og solskin, så det var til at overleve.

Da vi landede i Polen fik vi hurtigt tanket og gjort klar til afgang igen. Nu gik turen til Prag, hvor vi også skulle have vores første overnatning. Det var Ziggy der skulle flyve, og jeg skulle sidde på bagsædet og nyde turen. Undervejs på turen fik vi udsigt til en rigtig flot solnedgang over skyerne.

Indflyvningen til Prag skulle gå stærkt, da det er en stor lufthavn med meget trafik. Så at vi skulle komme ind og flyve halvt så langsomt som de store fly, kan være lidt stressende for kontroltårnet. SÅ hurtigt ned og hurtigt af banen, så vi ikke lå i vejen for alt for meget trafik. I Prag blev vi eskorteret af en Follow Me bil, der viste os vejen til vores parkering.
Efter at have slukket ned og bestilt hotel, kørte vi ind til byen for at overnatte.

Dag 2 – Den længste

Dagen efter stod vi op og fik en god gang morgenmad, da vi skulle flyve fire ben i alt. Om aftenen skulle vi gerne så på Korsika, 1300 kilometer væk. Efter morgenmaden stak vi i en taxa mod lufthavnen. Her blev vi mødt af af de ansatte, og vidst igennem business terminalen, og kørt ud til vores fly. Vi fik igen tanket, og gjort klar til at komme i luften. Under vores start op og taxi ud til banen, blev vi fotograferet af et par spottere fra både lufthavnen, handlingselskabet og andre der synes vores fly så spændende ud. Og det blev da også til et par rimelige gode billeder, bl.a.

På vej til Gyor fløj vi også over skyer det meste af vejen. Men da vi endelig skulle til og begynde vores nedstigning, begyndte det at klare op, og solen kom frem. I Gyor lavede vi en visuel landing. Det vil sige at vi selv planlægger og flyver efter det vi kan se, når vi har fået øje på banen. Vi bruger altså ingen externe hjælpemidler til at vise os hvor banen er.

I Gyor fik vi også tanket og de var endda så vendlige at give os en sodavand med på vejen. Vi skulle dog også vente på det lokale politi, da vi skulle have tjekket vores pas, idet den næste tur gik til Kroatien, som ligger uden for Shengen. Så efter at de havde kigget det igennem, og sikret sig at vi var gode nok, gik turen til Koratien

På vej til Koratien var det Ziggy der fløj. Turen tog 2:05 timer, så det var en af de længste ture vi havde. På turne kom vi op i FL100, hvilket svarer til cirka 3 kilometers højde, for at komme over de bjerge der ligger i Kroatien.

På vej ind til Zadar flyver man ved siden af snefyldte bjerge og øer med koralblåt vand. En super flot indflyvning, og nok en af de flotteste på hele turen. I Kroatien fik vi fuelet, og hele lufthavnen havde holdt åben bare for vores ankomst. Vi spurgte om det var muligt at købe lidt mad i lufthavnen, og det var det bestemet. Da vi var kommet igennem paskontrollen (denne gang med et flot stempel fra Zadar) havde cafeteriet lavet mad til os, som stod klar. Så efter at have spist en lækker kroatisk frokost begav vi os endnu en gang ud til vores flyver. Og endnu en gang igennem paskontrollen. (Dog uden stempel. Han ligende en der gerne ville hjem)

Ud af Zadar lettede vi mod bjergene i øst, inden vi vendte 180 grader og fløj mod Italien. Her skulle vi også op i FL100, denne gang på grund af bjerge i Italien. Mellem Kroatien og Italien, blev vi skiftet til italiensk luftkontrol, men havde svært ved at høre dem ude over havet. Så vi skiftede tilbage til Kroatien, der skiftede os til en anden italiensk radio, som vi heller ikke kunne høre. Først da vi blev skiftet til en lufthavn på østkysten kom lyden igennem. Og vi kunne fortsætte ind mod Italien.

Her skulle vi lande i Perugia, som ligger inden mellem en del bjerge. Indflyvningen foregår på den måde, at man flyver over lufthavnen, og derefter ud ved siden af et bjerg, inden man drejer ind mod lufthavnen igen. Her flyver man over endnu et højt bjerg, inden man kan begynde at flyve ned mod banen. Også en super flot og udfordrende indflyvning til en helt ukendt bane.

Efter en hurtig optankning i Perugia, var det tid til sidste ben på dagen mod Korsika. Dog var mørket allerede faldet på, og det var ikke muligt at tage nogle gode billeder. Dog kom vi op i FL110 hvilket er ny højderekord for mit vedkommende på skolen. Det svarer til 3,4 kilometer.

Da vi landede på Korsika, var der ingen til at tage i mod os. Så vi spurgte tårnet om der var nogle der kom og hentede os. Det vidste de ikke noget om. Så vi prøvede at ringe til dem vi havde snakket med, om at lande her. Og da vi spurgte om de kom med en bil, eller om vi selv skulle gå ind til terminalen, var de meget hurtige til at svare, at de nok skulle komme og hente os. De var allerede igang med at bestille hotel til os, da vi kom ind til lufthavnen. Det lå 1,5 kilometer væk, så det var helt perfekt. Da vi kom på hotellet var klokken omkring 10, og restauranten havde lukket. Og receptionisten kunne ikke et ord engelsk. Vi formåede dog at forstå hinanden, og hun samlede en lille tallerken mad og noget at drikke til os.

Efter en let aftensmad, var det tid til lidt hurtig planlægning til dagen efter. Vi skulle kun flyve to ben til Lyon, via Le Castellet.

Dag 3 – En af de korte

Dagen efter fik vi en gang morgenmad, inden turen gik mod lufthavnen. Og det var bogstaveligt talt. Hotellets lufthavns shuttle virkede ikke, så vi måtte gå de 1,5 kilometer til lufthavnen. Men heldigvis var det godt vejr, så det gjorde ikke det store.

I lufthavnen skulle vi have tanket, så vi blev kørt ud til flyet, og kørte det over til tankningsanlægget. Her kunne man betale med kort, men da kortterminalen var i stykker, skulle vi endnu en gang ind til terminalen for at hæve kontanter. Og da han ikke havde byttepenge til os, var vi ved at miste tålmodigheden. Heldigvis fandt vi nogle mønter og lidt forskellige så vi kunne betale ham og komme afsted. Det betød desværre at vi blev lidt over en time forsinket mod Le Castellet, men det kan ske. Humøret var stadig højt og ligeledes var vores højde. Dog ikke som dagen før, men 8000 fod er stadig en del.

I Le Castellet lavede vi endnu en visual anflyvning, da vi havde banen i sigte da vi kom ind. Ellers skulle vi have været på en 88 kilometer lang tur rundt om lufthavnen for at ende samme sted hvor vi allerede var. Det bruger man når vejret er dårligt, men i og med vi havde banen i sigte, kunne vi spare den lange vej rundt. Lige til nord for lufthavnen ligger en kæmpe formel 1 bane, og der var da også gang i den da vi landede.

Efter en hurtig vending gik turen nu mod Lyon, hvor vi skulle overnatte. Hele turen skulle flyves i en kløft mellem bjerge, hvor terrænet ikke var særlig højt. Det gjorde at vi kunne flyve der, uden at skulle over nogle meget høje bjerge. Og enkelte der lå højere end vi kunne komme op.

I Lyon fik vi lov til at vente omkring en time på at få lov til at tanke. Ham der skulle tanke for os, skulle først have sendt helikopteren på billedet afsted. Og det tog lidt længere tid end han havde regnet med. Men vi fik tanket og blev kørt på vores hotel. Her blev der slappet af, da vi endelig havde lidt tid til ikke at lave noget. Efter aftensmaden planlagde vi de sidste ruter op gennem Frankrig og Tyskland, for til sidst at ende i Danmark om aftenen. Det var planen at vi skulle have været forbi Hannover lufthavn, men grundet de ruter der gik op til Hannover, kunne det ikke lade sig gøre, desværre. Så vi valgte at flyve til Münster lufthavn i stedet for.

Dag 4 – Den lange tur hjem

Morgenen efter fik vi igen en god gang morgenmad, før vi igen befandt os ud mod lufthavnen. Da vi havde tanket dagen før, var vi hurtige til at tanke op. Jeg skulle flyve første ben mod Saarbrücken og det gik som planlagt. I Saarbrücken blev vi fulgt til parkering af en follow me bil, og jeg forsøgte på mit tysk at bestille en tankbil. Han forstod dog heldigvis til sidst hvad jeg mente, og 10 minutter senere var vi igang med at få tanket op.

Nu gik turen til Münster og det var en af de korte ben den dag. Vi fik næsten en direkte rute til Münster og var fremme efter 1:50. Under turen fløj vi direkte over Köln lufthavn, som var super flot set fra luften.

I Münster blev vi hentet ved vores flyver og kørt ind til terminalen, hvor vi lige fik en hurtig frokost. Herefter gik turen mod Danmark. Vi havde planlagt at flyve til Sønderborg, men hvis vi havde brændstof nok ombord, ville vi forstætte til Aarhus.

Så på vej ud af Münster fik vi direkt ALSIE, som er det punkt på Als, man kan flyve efter. Det var 1:50 minutter væk, så vi skulle flyve lige ud hele vejen til Danmark. Vi havde heldigvis godt vejr hele vejen op, og ramte kun nogle skyer enkelte gange. Men det er også super flot at flyve ind og ud af skyer, især når der ikke er turbulens.
Da vi nåede Sønderborg, havde vi regnet på, at vi godt kunne flyve til Aarhus med den mængde brændstof vi havde ombord, og stadig have det ekstra, som vi skal have med. Så vi fløj op til Aarhus, og lavede en hurtig visual anflyvning til banen. Dermed var vi fri for at flyve langt ud og ind på ILS’en, som kan tage en del ekstra tid. Når vi laver en visual, kan vi i princippet flyve direkte ind mod banen, og selv rette os ind for landing.

Så efter 4 dage stod vi igen på dansk jord i Aarhus.

Det var en af de lidt længere artikler, men jeg håber det har været spændende at læse om. Det har i hvert fald været en helt speciel oplevelse for mig, og noget jeg sætter utrolig meget pris på at have fået lov til at opleve. Så der skal selvfølgelig også lyde et stort tak til GreyBird for at give mig (og Ziggy) denne oplevelse. Det er en tur vi begge har lært utroligt meget af, og noget vi begge ikke vil have været foruden.

I denne uge holder jeg påskeferie, så der er ikke nogle flyvninger på programmet.
Jeg håber I alle får en rigtig god påske, og tak fordi I har læst med.

I kan som altid følge mig på Instagram under @Pilot_noehr

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!