Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Så er det igen blevet mandag, og det betyder jo en opdatering her fra det jyske
Ugen har budt på tre flyvninger, så der har været lidt mere gang i den, end sidste uge.
Tirsdag gik turen til Karup. Her skulle jeg lave det der hedder en fuld NDB anflyvning. Her flyver man ind til et radiofyr, og når man passerer det, ved man hvor man er og kan på den måde flyve ruten ind til banen, som består af drej ved forskellige afstande til banen. Forskellen på en NDB og ILS er at man på en NDB kun har en pil at flyve efter. Og den er meget følsom, hvor der skal mere til at forstyrre et ILS signal. NDB var noget af det første man fløj efter, og står for Non-Directional Beacon. Den giver ikke en afstand, men blot en indikation om hvilken kurs du skal flyve for at komme hen til den. Og den kan blive forstyrret af både lyn og det man kalder kysteffekten.
Kysteffekten gør at radiosignalet bliver bøjet ud over vand. Så hvis man skal fange NDB’en ud over vand, kan man tro at man flyver den rigtigt, ind til man rammer kysten og flyver over land, hvor nålen så kan dreje 30° og man bliver nødt til at indstille ens kurs igen.
Efter vores NDB anflyvning, måtte vi en tur i holding, da en DAT skulle ind og lande. Holding er et sted hvor man flyver rundt i en racerbane. Her kan man stable flere fly i forskellige højder, indtil der bliver plads til at lave en anflyvning. Hvis man har fløjet til London Heathrow, har man med stor sandsynlighed fløjet rundt i en holding for at komme ind og lande.
Efter to ture rundt, måtte vi fortsætte vores anflyvning. Denne gang skulle vi lave en ILS med cirkling. Her flyver man ned til en minimumshøjde, og drejer derefter til højre eller venstre. Man holder hele tiden banen i syne, og laver en visuel runde rundt til den modsatte bane.
Vi fløj herefter tilbage til Aarhus, hvor vi også lavede en cirkling til tild en modsatte bane.
Torsdag skulle jeg flyve med Ziggy som wingman. Her gik turen til Stauning og Esbjerg, da de begge har nogle interessante anflyvninger. På vej til Stauning, var der store skyer der byggede sig op, så vi var nødt til at spørger om vi måtte flyve uden om dem. Ret skræmmende at komme flyvende i sin lille flyver, og kigge op på en sky der strækker sig til måske 8 kilometers højde. Og vi lå lige i bunden af skylaget i 1 km. højde. Og da der kan være stærke kastevinde, sne og hagl i sådanne skyer, er det bedst ikke at flyve igennem dem.
I Stauning lavede vi to anflyvninger. Endnu en gang fløj vi ind til en NDB for at komme ind på den rigtige kurs mod banen. Stauning og Esbjerg er AFIS-pladser. Det betyder at de ikke må sige havd du skal gøre. De kan kun give informationer til dig, mht. andet trafik, vejret og hvordan banen er. Derfor skal man flyve hele anflyvningen, så man er sikker på hvor man er, hvis der skulle være flere fly ved pladsen.
Vi fløj først en Localizer anflyvning. Det er en ILS uden glidebaneanvisningen. Her viser den dig bare, om du ligger på den rigtige kurs ind mod banen. Du skal selv tjekke din højde i forhold til afstanden til banen.
Efter vores touch and go, fik jeg en motorfejl af instruktøren,og måtte vende om til lufthavnen, for at sikkerhedslande. Her lavede vi en cirkling til den modsatte bane, og fløj derefter videre til Esbjerg.
I Esbjerg lavede vi også en NDB til deres bane, og da Esbjerg også er en AFIS plads, må de heller ikke give lov til at lande. Så de kan kun sige at banen er fri for andet trafik. Det kalder man så tilbage, og herefter lander man. I Aarhus, som er en kontrolleret plads, skal de sige ‘Runway 28L, cleared to land’, før man må sætte hjulene.
I Esbjerg byttede jeg med Ziggy, og han fløj det samme tilbage til Aarhus.
Det var alt for denne gang. Denne uge står på en del oplæsning, da jeg snart begynder at blive færdig. Så det begynder at kunne mærkes at det snart er alvor.
Indtil næste gang
Skriv et svar