Dagbog fra en pilotstuderende – Uge 20 og 21

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er jeg vendt tilbage fra juleferie, og er klar til igen at skrive om min hverdag på pilotskolen.
Jeg håber I alle har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år.

Som sædvanlig er tiden blevet brugt med en masse teori. Uge 20 før jul var vi i skole hver dag, og havde ind til flere test, vi skulle igennem, for at se om vi var med i forhold til vores teori.

Efter vores sidste teoritime om torsdagen, havde skolen arrangeret en lille julefrokost for alle 3 hold, hvorefter turen gik til Fyn for at holde jul.

Onsdag efter jul, blev jeg ringet op af en instruktør, for at høre om jeg ville flyve 4 timer næste dag. Og efter hurtigt at have tjekket vejret, takkede jeg ja tak, og begyndte derefter at planlægge. Oprindeligt havde jeg planlagt en tur til Billund og Sønderborg, men da skyerne desværre lå alt for lavt mod syd, gik turen derfor til Aalborg i stedet for. Også her lå skyerne meget lavt, men det var dog til at flyve i, trods en del turbulens og vind. Da jeg nåede Aalborg, fik jeg lov til at lave et par landinger, og efter at have lavet 5 touch’n’go’s besluttede jeg mig for at det måtte være nok og vendte næsen mod Djursland igen. På vej mod Djursland fløj jeg ud til kysten og fulgte den hele vejen ud til Grenå, hvorefter jeg fløj ind til pladsen for at lave lidt flere landinger. Her blev det til 5 touch’n’go’s og en enkelt fullstop landing. Så alt i alt 12 landinger og 3 timer og 50 minutters flyvetid. Det er den længste flyvetur jeg har haft, uden at have en pause undervejs. Det er også rekord for flest landinger på en flyvetur, for mit vedkommende.

 

Jeg har i dag optaget en film, hvor jeg forklare hvordan og hvornår vi bruger vores tjeklister, og hvordan vi flyver det vi kalder en landingsrunde. Den skal lige redigeres, så jeg regner stærkt med den er klar til næste uge.

Indtil næste gang



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *