Dagbog fra en pilotstuderende – Uge 56

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er det igen blevet mandag, og dermed en lille update fra det jyske.

Ugen har dog ikke budt på så meget, da jeg blev aflyst torsdag, pga. vejret. Selvom vi er kommet over på den lidt større maskine, og dermed kan flyve med lavere skyer og dårligere sigt end den en-motores, betyder det ikke at vi bare flyver. Torsdag var himlen nemlig fyldt med usynlige cumulonimbus skyer, som er store skyer der kan komme helt op i 60.000 fod, som svare til 18 kilometer. De indeholder kraftige vinde som drøner op og ned, hagl og kraftig regn. De er derfor helt utilregnelige, og derfor alle, store som små fly, undgår at flyve ind i dem.

Her ses en CB fra luften

Dem der følger min dagbog tæt, vil måske have lagt mærke til, at vi ikke laver så meget i øjeblikket. Det er også korrekt – alt taget i betragtning. Vi har i øjeblikket meget fokus på flyvning, da det er nu, det burde have  været godt vejr til at flyve i. At den danske sommer så driller, kan man jo ikke gøre meget ved. Vi læser dog ved siden af, da der er mange forskellige dokumenter der skal læses igennem og læres udenad, til vores endelige prøve. Det er alt lige fra lovtekster med hvordan man skal operere et fly i det danske luftrum til manualen på flyet vi flyver. Derudover er der et hav af andre dokumenter of bilag som følger med og gøre det hele meget mere interessant, men samtidig en del uoverskueligt. Så det kræver sin mand at holde styr på det hele.

Når vi når november/december tager vi så endnu en gang fat på den tunge teori, ATPL teorien, som jeg også var igang med sidste vinter. Denne gang er det den sidste blok vi skal i gang med, og når det er bestået, har man muligheden for at blive kaptajn på et tidspunkt i ens karriere. Det er også muligt at blive pilot uden teorien, men for at sidde i kaptajnssædet, er det et krav at man har bestået alle 12 fag som høre med i ATPL.

Når ATPL forhåbentlig er overstået, skal vi bare have fløjet de sidste timer, inden vi skal op til vores MEIR (Multi Engine Instrument Rating) og CPL (Commercial Pilot License) prøve, som giver lov til at flyve to-motores flyvere og kommercielt.

Det var en lille opdatering, om hvad der i store træk kommer til at ske det næste års tid. Jeg har et par flyvninger i denne uge, så jeg håber på at kunne komme med lidt flere billeder og flere interessante historier

Hvis I har nogle spørgsmål, kan I skrive en kommentar her, inde på forummet, eller finde mig på Instagram ved at søge efter Pilot_noehr og skrive en privat besked til mig. Jeg svarer gerne på alle sprøgsmål, så det er bare at skyde løs 🙂

Indtil næste gang



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *