Dagbog fra en pilotstuderende – Uge 57

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er det igen blevet mandag og tid til en lille opdatering herfra.

I starten af ugen havde jeg tre planlagte flyveture, men de blev desværre kortet ned til en enkelt grundet vejr og teknik.

Mandag morgen skulle jeg flyve kl. 7, så jeg var taget ud på skolen tidligt for at gøre flyveren klar. Da jeg kom udenfor så jeg en af SAS’ nye A320 Neo, som var ved at gøre klar til turen til København. En super flot nye maskine.

En af SAS’ nye Neo

Da vejret mandag desværre var meget blæsende fra syd, betød det at vi havde en del krydsvind. Desværre mere en vores fly kunne klare, så jeg blev aflyst da der kom vindstød på 13 sekundmeter.

Torsdag skulle jeg igen flyve kl. 14, men pga teknik blev min flyvning sat på pause. Hvis jeg var heldig kom jeg ud at flyve om aftenen, så jeg kørte hjem igen til det var min tur. Det hele afhang af, om min instruktør var frisk nok til at tage en tur mere, og det var han heldigvis.

Så vi fik gjort flyveren klar, og kom i luften. Vi lavede forskelligt airwork med drej og det skolen kalder for et B-pattern, som lære en af stige og nedstige med et bestemt antal fod i minuttet, mens man drejer med en bestemt krængningsgrad, så det passer med at man har drejet og nået ens højde samtidig.

Weekenden er blevet brugt på arbejde i lufthavnen, hvor jeg har sendt forskellige charterfly afsted til lidt bedre vejr end her i Danmark. Det har været den samme flyver hver gang, og jeg fik taget lidt billeder af de forskellige tidpunkter.

Det var alt for denne gang. I kan altid følge mig på Instagram under Pilot_Noehr, hvor jeg forsøger at lægge billeder op så tit jeg kan.

Indtil næste gang



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *