Danmarks ambassadør i Egypten tog imod første fly fra Norden til Sphinx Lufthavn i Kairo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det første Norwegian-fly fra København til Sphinx Airport i Kairo lettede søndag morgen. Ruten er den første nogensinde fra Norden til Kairos relativ nye lufthavn, der ligger et stenkast fra pyramiderne. Ruteåbningen blev markeret med en storslået officiel ceremoni ved ankomsten i den egyptiske lufthavn med deltagelse af repræsentanter fra Egyptens myndigheder og både den danske og norske ambassadør.

Søndag morgen lettede et fyldt Norwegian-fly fra Københavns Lufthavn mod Egypten og Kairos nye relativ Sphinx Lufthavn, der ligger mindre en 30 minutter fra Pyramiderne ved Giza. Lufthavnen modtog sin første internationale flyafgang i 2020.

Kort med markering af Sphinx lufthavnen og pyramiderne ved Giza. Foto: Google

Ruten er den første, der forbinder Norden med den nye lufthavn, og er samtidig Norwegians første direkte rute til Egypten. Ruten blev officielt indviet i Sphinx Lufthavn af den danske ambassadør, Anne Dorte Riggelsen, der fremhævede vigtigheden af bedre tilgængelighed mellem Danmark og Egypten.

Anne Dorte Riggelsen, Danmarks ambassadør i Egypten. Foto: Norwegian/PR

Egypten og Danmark deler en lang historie med handel og kulturel udveksling. Denne nye direkte rute markerer en vigtig milepæl, der vil facilitere rejser, forretning og turisme mellem vores to nationer. Det er en spændende udvikling, som uden tvivl vil styrke vores bilaterale bånd. Jeg er sikker på, at det er et fantastisk syn at se pyramiderne fra oven som det første, lige inden man lander i Egypten,

Anne Dorte Riggelsen, Danmarks ambassadør i Egypten.

Til stede var også den norske ambassadør, Hilde Klemetsdal, der ligeledes glædede sig over, Norwegians aktivitet til Egypten, der også inkluderer direkte ruter til Hurghada fra både Norge, Danmark, Sverige og Finland med opstart fra den 30. oktober.

Anne Dorte Riggelsen, Danmarks ambassadør i Egypten og den norske ambassadør i Egypten, Hilde Klemetsdal. Foto: Norwegian/PR

Markerer et vinterprogram med flere ruter ud af Europa

For Norwegian markerede den første flyvning til Kairo opstarten af selskabets vinterprogram, hvor der i år er flere ruter ud af Europa. Fra Danmark opstarter Norwegian denne vinter direkte ruter til Kairo og Hurghada i Egypten, Agadir i Marokko og Dubai i Emiraterne. Derudover indsættes også en direkte rute til Lanzarote, og Norwegian er dermed det selskab, der lancerer fleste nye ruter fra Københavns Lufthavn i årets vinterprogram.

Det var en stor fornøjelse at lande med et fyldt fly i Kairo i går og sammen med den danske ambassadør indvie denne nye rute, der forbinder hele Norden med Egyptens historiske hovedstad. Egypten har hele 7 punkter på verdensarvlisten – herunder selvfølgelig Pyramiderne ved Giza – så det er svært at få mere kultur for pengene end her,

Sara Neergaard, kommunikationschef i Norwegian Danmark

Dette siger Sara Neergaard, kommunikationschef i Norwegian Danmark, og fortsætter:

Det er samtidig startskuddet på Norwegians vinterprogram, der virkelig giver danskerne mulighed for at komme på eventyr. Vi har i år bevæget os endnu mere ud af Europa, og vi er glade for at være det flyselskab, der tilbyder danskerne flest nye oplevelser ud af København i år.

Sara Neergaard, kommunikationschef i Norwegian Danmark

Norwegian har i alt 21 nye ruter på vinterprogrammet 2024 – 5 fra Danmark, 8 fra Sverige, 4 fra Norge, 3 fra Finland og 1 fra Riga.

Læs mere om Kairo her.

Foto: Norwegian / PR
Kilde: Pressemeddelse



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *