Dansk rejseteknologi bag Wizz Airs pakkerejser. Tryp.com henter 14 millioner kroner

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Tryp.com har hentet 1,9 millioner euro i ny kapital og rundet 10 millioner brugere. Den danske virksomheds AI-teknologi driver Wizz Airs nye pakkerejseplatform WIZZ Holidays.

Det danske rejseteknologiselskab Tryp.com har rejst 1,9 millioner euro, cirka 14 millioner kroner, i en ny investeringsrunde ledet af portugisiske Point Capital Partners med deltagelse af Iberis Capital og business angels. Dermed har virksomheden hentet i alt 5,9 millioner euro, svarende til cirka 44 millioner kroner.

Tryp.com leverer teknologien bag WIZZ Holidays, som Wizz Air lancerede i juli 2026. Platformen sammensætter pakkerejser med fly, overnatning og andre transportformer i én booking. Rejserne sælges gennem Tryp.coms licenserede rejsebureau i Portugal.

Foto: Tryp.com

Kunstig intelligens sammensætter rejser

Tryp.com blev grundlagt i Odense i 2021 af seks ingeniørstuderende og har i dag hovedkontor i København.

Virksomhedens AI-teknologi kombinerer billetpriser og overnatningsmuligheder på tværs af mere end 7.000 destinationer. I stedet for kun at søge efter en bestemt destination kan brugerne tage udgangspunkt i budget og rejsedatoer.

Platformen har nu passeret 10 millioner brugere og tiltrækker omkring én million brugere om måneden. I september nåede det månedlige salg 1,2 millioner euro, cirka 9 millioner kroner. Ifølge virksomheden er salget firedoblet siden årets begyndelse.

Vil udvide internationalt

Den nye kapital skal bruges til at indgå flere partnerskaber med rejsebrands, lancere oplevelser og forberede ekspansion til Asien og Amerika.

Tryp.com planlægger desuden at udvide platformen med aktiviteter og personlige rejseforslag, så teknologien kan sammensætte mere komplette rejseoplevelser.

Samarbejdet med Wizz Air viser, hvordan flyselskaber kan udvide deres tilbud fra flybilletter til pakkerejser ved hjælp af ekstern teknologi.

Kilde: Tryp pressemeddelse
Foto: Tryp.com



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *