Danskerne vil helst have lokal mad på rejsen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lokale og nye madoplevelser hitter, når vi pakker pas, badetøj og sandaler og drager på ferie.

Nye køkkener og lokale retter er således en del af en god udenlandsrejse for mange danskere. Kun få går således efter mad, som de ved, hvad er. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt mere end 1.000 danskere fra hele landet.

Pastitsio i Grækenland, tabouleh i Tyrkiet og tom kha gai i Thailand. Mange danskere er madmodige, når de pakker deres kufferter og rejser ud i verden. Faktisk svarer mere end hver tredje (37 pct.), at en god rejse for dem indeholder nye madoplevelser.

Samtidigt tilkendegiver mere end fire ud af ti (44 pct.), at lokale retter for dem er en vigtig del af udenlandsrejsen. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.017 danskere.

Mindre bratwurst på menuen
Selvom mange danskere altså er glade for deres vante danske køkken, når de er hjemme, er en god del mere madmodige på ferien. Blot få (6 pct.) fortæller nemlig, at de vælger mad, som de på forhånd ved, hvad er, når de rejser ud for at opleve verden. Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo fortæller:

Der var engang, hvor de fleste restauranter på i hvert tilfælde charterdestinationer, levede af at servere pommes frites med fiskefilet og tysk bratwurst. Men over årene har det ændret sig, fordi efterspørgslen efter paella i Spanien og fakes i Grækenland ganske enkelt er steget. Det betyder også, at maden, som man kan få, er blevet betydeligt bedre, og at der, som yderligere bonus, handles flere lokale råvarer, hvilket styrker den lokale økonomi og engagementet blandt lokale producenter.

All inclusive på lokal’sk
Det er dog ikke kun restauranter ude i byen, som over de senere år har ændret fokus ift. at tilbyde autentiske madoplevelser efter efterspørgsel fra turisterne. Langt de fleste all inclusive restauranter, der ellers måske har haft et lidt blandet ry, har også både skruet op for kvaliteten og det lokale islæt.

Glenn Bisgaard forklarer:

Rigtig mange af de hoteller, vi samarbejder med, som tilbyder all inclusive, har naturligvis fulgt trop, når det handler om at have fokus på lokale madoplevelser sammenlignet med tidligere. Det betyder igen, at maden, man lægger på sin tallerken, er af væsentligt højere kvalitet end tidligere, fordi kokkene arbejder med lokale fødevarer, som de kender.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *