Dobbelt up på SAS historie netop i dag

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS har i løbet af sit godt 77-årige lange liv skrevet flere milepæle i luftfartsindustriens historie. En af milepælene fandt sted i dag for 71 år siden.

På denne dato for nøjagtig 71 år siden, skrev SAS luftfartshistorie. Selskabet var det første selskab i verden til at overflyve nordpolen på sin vej til det nordamerikanske kontinent.

Flyet, en DC-6B, var blevet udstyret med noget af datidens nyeste teknologi, som gjorde denne præstation mulig. Sidenhen er luftfarten blevet forandret for altid, idet at stort set alt nordamerikansk trafik nu om dage går via Grønland og den nordatlantiske luftfartskorridor for at forbinde Europa med Nordamerika og omvendt.

Et kig på Flightradar 24 nu om dage viser tydeligt, hvilket præg SAS, med sin flyvning i 1952, har sat på nutidens verden i luftfart. I forhold til datidens teknologier og flytyper sparer man nu mange timer i luften, ved at flyve over Grønland.

Endnu mere SAS historie bliver skrevet i dag

At SAS i 1952, fløj sin første polarflyvning er ikke den eneste milepæl der skrives på netop denne dato i SAS regi.

I dag klokken 18.45 letter det sidste SAS fly af typen Boeing 737. Flyet LN-RRB, letter i dag fra Stockholms Arlanda lufthavn og flyver via Københavns lufthavn i et lowpass videre til Oslo Gardermoen.

Flyvningen markere at SAS nu har fuldendt sin indfasning af en ren flyflåde bestående af Airbusfly fordelt på forskellige Airbus A319, 320 og 321 varianter.

Flyvningen vil have det ikoniske kaldenavn “SK737” og InsideFlyer vil være med ombord på denne historiske flyvning.

Københavns Lufthavn har ligeledes skrevet lidt om dagens historiske SAS begivenhed, og begivenheden kan følges på InsideFlyers sociale medier – heriblandt Instagram.

(Forsidebillede. LN-RBB i Stavanger Sola lufthavnen (SVG) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *