Emirates A380 holder fra i dag pause fra København-Dubai ruten

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

September måned betyder i år at Emirates holder pause med at bruge en af deres Airbus A380 på ruten mellem København og Dubai. I stedet bliver indsat en Boeing 777-300ER på de fleste dage.

Siden december 2015 har Emirates ellers fløjet fast med en af deres Airbus A380’ere på ruten mellem København og Dubai. Senere blev ruten en af de første til at blive serviceret af de nye high-density Airbus A380’er, som kan have 615 passagere med ombord.

Men september er en måned, hvor der ikke er så travlt på ruten. Derfor bliver mellem i dag den 2. september 2019 og den 30. september 2019 en Boeing 777-300ER, som bruges på ruten.

Vi talte med Emirates og de fortalte klar at:

Det var et spørgsmål om at beholde de daglige afgange med en Boeing 777-300ER eller gå ned i frekvens og så beholde Airbus A380’eren.

Det er klart mest attraktivt for kunderne og rejsebureauer at kunne tilbyde daglige afgange og derfor ser vi fra i dag en Boeing 777-300ER på vej fra Dubai og til København med forventet landing klokken 13:15.

Emirates sendte i dag en Boeing 777-300ER mod København. Kilde: Flightradar24

I september måned ser tidstabellen sådan ud:

EK151 DXB0820 – 1315CPH 77W D
EK152 CPH1535 – 2355DXB 77W D

Vi forventer også at Emirates på nogle af dagene sender et fly afsted med den helt nye First Class Suites. Så skal du ud at flyve med Emirates, så kan du måske få et kig i kabinen. Den sælges ikke og er derfor tom, men det kan være at besætningen ombord vil lade dig tage et kig.

Der er også enkelte dage planlagt lige nu, hvor det er en Boeing 777-200LR der er sat op på ruten. Så det kan være værd at holde øje med hvilket fly som bruges på netop din afgang. Flyskift kan ske, så der er ikke noget sikkert i denne måned udover at det ikke bliver en Airbus A380 der kommer til København.

Sådan ser det ud når et Emirates A380 lander i Københavns Lufthavn

Videoen er taget fra et InsideFlyer besøg i kontroltårnet i Københavns Lufthavn.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *