Emirates Engineering ombygger Boeing 777-200LR fly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Emirates Engineering har afsluttet rekonfigureringen af det andet 777-200LR fly i flåden. Ombygningen omfatter en ændring fra en tre-klasse konfiguration til en to-klasse konfiguration uden First Class. Der er også kommet nye bredere Business Class sæder i en 2-2-2 konfiguration, et nyt socialt område i Business Class, ligesom en fornyet Economy Class.

Her kan du se en video, der viser, hvordan Emirates Engineering teamet udførte rekonfigurationen.

Den første rekonfigurerede Boeing 777-200LR var klar i marts 2018. De sidste otte Boeing 777-200LR i Emirates flåde vil blive bygget om inden midten af 2019. Emirates har investeret mere end 150 millioner USD i at ombygge deres 777-200LR fly.

Det tog kun Emirates Engineering 22 måneder fra man tog beslutningen om ombygningen til at det første ombyggede fly kunne rulle ud af hangaren på den første kommercielle flyvning.

Mere end 30 leverandører

Da man var færdig med at designe ombygningen, sikrede Emirates Engineering sig, at de nødvendige dele var til rådighed for at afslutte ombygningen. Teamet skulle samarbejde med mere end 30 leverandører og skulle administrere mere end 2700 dele på en gang. Vigtige leverandører som Boeing, Jamco, Panasonic, Rockwell Collins, Zodiac, og ATG var tilstede under hele forløbet for at kunne assistere.

Det næste skridt i processen var at grounde flyet for rekonfigurationen af kabinen. På det tidspunkt blev det originale interiør fjernet totalt. Ombygningen omfattede ikke kun installationen af nye sæder, men også en række andre ændringer, omfattende blandt andet et nyt ledningsnet til belysningen, en forhøjelse af loftshøjden i Business Class og en modifikation af galley for at tilføje et nyt social space i Business Class.

Det tog Emirates Engineering 55 dage på jorden at rekonfigurere det første fly. Herefter tog det kun 35 dage at ombygge det næste fly, da man kunne bygge på erfaringerne fra det første fly.

Herefter skulle man udføre en lang række test for at garantere for sikkerheden. Sammenlagt har Emirates Engineering teamet brugt mere end 16.000 mandetimer på design og udførelse af rekonfigurationen.

Man kommer nok ikke til at opleve de ombyggede 777-200LR fly på ruten mellem København og Dubai, da man her allerede flyver i en 2-klasse konfiguration, men med en Airbus A380, som har plads til 615 passagerer og dermed er verdens største passagerfly. Til gengæld er der en god chance for at flyve med det ombyggede fly videre fra Dubai.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *