Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Emirates har i øjeblikket investeret mange penge i vin. Siden 2006 har selskabet investeret 4,5 milliarder kroner, hvilket gør dem til det flyselskab, som bruger flest penge på champagner, vine og portvine.
Den store investering giver helt naturligt en kæmpe vinkælder. I øjeblikket består den af 2,2 millioner flasker årgangsvine. Nogle af dem er første drikkeklare i 2025.
I 2015 blev der i alt drukket 11,4 millioner flasker på Emirates-flyene verden over. Heraf var de 10 millioner single-flasker, som er en mindre flaske, lavet til en enkelt person, hvor låget er et vinglas.
Sir Tim Clark, CEO i Emirates udtaler:
Mange af vores gæster har givet udtryk for deres overraskelse og glæde på den variation og kvalitet, som vinene har. Samtidig får vi stor ros for at kunne skaffe så mange sjældne og eksklusive vinårgange. Og det er langsigtet planlægning og store investeringer, der ligger til grund for succesen.
Når en given afgang har 70 forskellige champagner, vine og portvine ombord og Emirates strategi er kvalitet og ikke kvantitet, så giver det store udfordringer. Det betyder hyppige udskiftninger henover året.
Til det siger Sir Tim Clark:
Meget få vinproducenter kan levere de store mængder, som vi har brug for, uden at de skal gå på kompromis med kvaliteten. Derfor tog vi tidligt en beslutning om, at vi hellere vil gå efter kvalitet og købe mindre partier. Det er ofte en udfordring at tilbyde alle vores 70 forskellige vine på en given dag, men det betyder omvendt, at vores passagerer altid kan se frem til nogle nye og spændende vine, når de flyver med os.
For at vise kunderne og andre vininteresseret har Emirates fået lavet denne 36 minutter lange video. Den viser Emirates vinhistorie og hvordan vinenes rejse fra udvælgelsen og indtil de serveres ombord.
https://youtu.be/rqCzCKNb6y4
Til slut lidt fakta omkring Emirates og vinområdet Bordeaux:
- Cirka halvdelen – 1,8 millioner flasker – af alle First Class- og Business Class-vinene kommer fra Bordeaux-regionen.
- Emirates vælger ikke kun disse vine for deres smag, men også fordi de bevarer deres kvalitet i det særlige kabine-miljø.
- Emirates tilbyder sjældne vine som: Pavillon Blanc du Château Margaux, Château Smith, Haut Lafitte og Château Malartic-Lagravière.
Skriv et svar