Emirates indsatte 1. januar et fragtfly til og fra København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Som konsekvens af at Emirates skiftede fra en Boeing 777 til kæmpeflyet Airbus A380 på ruten mellem Dubai og København, så indsætter Emirates SkyCargo en decideret fragtudgave af en Boeing 777. Det er for at imødekomme den stigende efterspørgsel på luftfragt til og fra Danmark har.

Emirates SkyCargo, fragtdivisionen af verdens største internationale luftfartsselskab, valgte at indsætte et dedikeret ugentligt fragtfly fra Københavns Lufthavn fra den 1. januar 2025.

Tidligere har København modtaget og afsendt fragt via lastekapaciteten i de daglige passagerfly. Men med indsættelsen af en Airbus A380, som ikke kan medtage ret meget fragt, så var vil det ugentlige Boeing 777-fragtfly sikre tilgængelig kapacitet for Emirates’ fragtkunder.

Flyet har en fragtkapacitet på 85 tons, hvilket giver en betragtelig stigning i den volumen, der kan håndteres fra København og nabolande som Norge og Sverige.

Betydelig vækst i fragt ud af København

Emirates SkyCargo har oplevet betydelig vækst på over 20 % i fragtvolumen fra Danmark i det seneste regnskabsår, primært drevet af farmaceutiske produkter. Med en fremtrædende life science-industri og effektiv kølekædeinfrastruktur, er København blevet et nordligt knudepunkt for farmalogistik i Europa. Den øgede kapacitet, kombineret med Emirates SkyCargos målrettede farmaceutiske produktportefølje og omfattende globale netværk, understøtter øget eksport af farmaceutiske produkter fra Danmark.

Foruden fragt af farmaceutisk gods tilbyder Emirates SkyCargo tilpassede transportløsninger for en række andre godstyper, herunder temperaturfølsomme produkter som fisk og andre fødevarer. Disse distribueres hurtigt og pålideligt fra København til destinationer verden over.

Efterspørgslen har været stærk i hele Skandinavien, særligt i København, og vi forventer, at denne vækst fortsætter ind i det næste regnskabsår og fremover. Ved at styrke vores tilstedeværelse i København med et dedikeret fragtfly kan vi bedre imødekomme den aktuelle efterspørgsel og hjælpe vores kunder med at nå ud til et bredt spektrum af markeder globalt.

Mette Jensen, Cargo Manager for Skandinavien hos Emirates SkyCargo.

Emirates SkyCargo betjener 11 destinationer i Europa med 38 dedikerede fragtflyvninger om ugen, suppleret af over 485 passagerflyvninger ugentligt. Den høje frekvens og store kapacitet gør Europa til en af luftfartsselskabets mest trafikerede områder.

Fra den 1. januar 2025 ankommer EK9746 til Københavns Lufthavn hver onsdag kl. 12:35 og afgår til Dubai World Central kl. 15:05.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *