Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Emirates lancerer tre nye Airbus A380-destinationer inden for tre dage. Dette er i sig selv en stor opgave at få logistikken til at passe og være klar. Det som gør det endnu mere interessant er det faktum at det netop er Airbus A380 ruter der er tale om.
Første lancering er på San Francisco-ruten, som Emirates har fløjet siden 2008.
Anden lancering er Milano. Siden Emirates lancerede flyvninger til byen i 2000, har flyselskabet fløjet 3,1 mio. passagerer på ruten, hvilket er nok til at fylde San Siro Stadion 38 gange.
Tredie lancering er Houston, som de har fløjet siden 2007. Emirates har siden da fløjet 1,2 mio. passagerer på ruten. Byen er kendt som verdens energicentrum,
Med disse tre ruter vil Emirates’ A380-rutenetværk bestå af i alt 33 destinationer, som spænder fra Auckland i øst til Los Angeles i vest.
Hubert Frach, Divisional Senior Vice President, Commercial Operations West i Emirates udtaler at:
Emirates har nu 55 A380-fly i sin flåde, en tredjedel af alle A380-fly som i øjeblikket er i luften. Det at have evnen til at lancere tre nye A380-destinationer på tre dage er ikke nogen lille bedrift. Det kræver omhyggelig planlægning, koordination på tværs af mange afdelinger, lufthavnsberedskab og frem for alt vedholdenheden til at få det til at ske.
Emirates’ San Fransisco-rute vil flyve dagligt som EK225 med afgang fra Dubai kl. 08.50 og med ankomst i San Fransisco International Airport kl. 12.50 samme dag. Returflyet, EK226, har afgang fra San Fransisco kl. 15.30 og ankommer i Dubai den følgende dag kl. 19.25.
Emirates’ fly, EK91, letter fra Dubai kl. 15.40 og lander i Milan Malpensa Airport kl. 19.35. Returflyet EK92 har afgang fra Milano kl. 21.20 og ankommer til Terminal A, hjemsted for Emirates’ A380 og verdens første specialbyggede anlæg til fly i Dubai International Airport, kl. 06.25 den følgende dag.
Emirates’ daglige fly, EK211, til Houston vil lette fra Dubai kl. 9.30 og ankomme kl. 16.05. Returflyet, EK212, vil have afgang fra George Bush Intercontinental Airport kl. 18.25 og lande i Dubai kl. 19.05 næste dag.
Det har altid været fancinerende at følge den udvikling som Emirates har, og med muligheden for at komme til Dubai fra København er der god mulighed for at komme til at flyve med et selskab som har store og nye fly, hvor selv økonomi klassen er behagelig – og af mange sammenlignes med andre selskabers premium klasse.
Se her om en gennemgang af Emirates Business Class produkt fra København til Dubai
Når man har en hel stat som sponsor i ryggen samt nærmest uendelige finansieringsmuligheder, så gør det alt andet lige opgaverne noget lettere. De fleste af dem som arbejder i EK (både på jorden og i luften) er fra andre lande og betaler 0% i skat. Dermed er der 100% opbakning ifht rammerne for drift af et flyselskab.