Emirates viser Champions League live i 10 kilometers højde på et på 55 tommers TV

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Spiller dit favorithold samtidig med, at du sidder i 10 kilometers højde på din næste flyrejse? Hvis du flyver med Emirates, er det ikke noget problem, de viser nemlig finalen i Champions League og flere andre sportsbegivenheder live på Sport 24.

I alt 175 Emirates-fly – både Boeing 777 og Airbus 380 – er udstyret med live-tv. Og det gælder også de fleste afgange fra Københavns lufthavn med den ikoniske A380’er.

Så bare sæt dig til rette i flyet, fyr op for Sport 24 og følg UEFA Champions League lørdag den 1. juni. Du kan følge det direkte!

Omkring 70.000 rejsende vil få mulighed for at kunne nyde finalen i 10 kilometers højde. Dermed har ‘Emirates flyvende stadion’ en kapacitet, der svarer til Wanda Metropolitano Stadion i Madrid, hvor Champions League finalen bliver spillet.

Flyver du Economy Class, kan du læne dig tilbage og fordybe dig i kampen på branchens største, personlige skærme på 13.3 tommer. På Business Class får du 23 tommer – og på First Class kan du nyde kampen på hele 32 tommer. Den størrelse skærm finder du ingen andre steder i flybranchen. Savner du fællesskab i kampens hede, så kik ud i A380’erens Onboard Lounge og nyd kampen på 55 tommer.

Sportsfans, der rejser Emirates i løbet af juni måned, kan desuden se frem til mange andre events live på Sport 24 – eksempelvis NBA Finalerne, French Open og FIFA Women’s World Cup finale.

Se tider for alle planlagte live-udsendelser her.

Meget mere end sport

Hvis du ikke er sportsinteresseret, så er der heldigvis masser af andre muligheder for underholdning. Udover at levere live-tv så har ICE – Emirates’ prisbelønnede underholdningssystem – over 4.000 kanaler med underholdning, herunder de seneste film, tv-shows, dokumentarer og masser af kanaler særligt sammensat til børn.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *