Finnair fik sit 15. Airbus A350-fly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Finnair har lige modtaget det 15. Airbus A350 XWB-fly siden 2015. Det nye fly var på sin første kommercielle flyvning den 13. februar 2020 til Bangkok i Thailand. Finnair får yderligere fire fly inden 2023.

Da Finnair fik det første Airbus A350 XWB, var det som det første europæiske flyselskab. Finnairs investering i flyene har været en af de største inden for bæredygtige flyvninger i selskabets historie. Airbus-flyet bruger nemlig 25 % mindre brændstof end den tidligere generation.

For os er der ingen tvivl om, at hvad der giver mening for miljøet, giver mening for vores virksomhed. Investeringen i det brændstofeffektive Airbus A350-fly har hjulpet os med at reducere vores brændstofomkostninger og emissioner. At vi nu har 15 fly i flåden af denne type, er en del af vores langsigtede plan om mere klimavenlig flyvning.

Robert Lönnblad, General Manager for Finnair i Skandinavien

Airbus A350 XWB kombinerer den nyeste teknologi med avancerede komfort, der kommer passagererne til gode. Det inkluderer blandt andet et opgraderet underholdningssystem, avanceret aircondition-teknologi, der giver et bedre indeklima i kabinen, mindre kabinestøj og mere plads på passagersædet.

Flyet er det mest brændstofeffektive og komfortable langdistancefly og er derfor med til at give vores passagerer en forbedret rejseoplevelse på størstedelen af vores Asien-ruter som eksempelvis til Tokyo, Seoul og Bangkok.

Robert Lönnblad

Indsatsen for klimaet

Mange foretrækker at flyve med Finnair når turen går østover. Helsinkis geografiske placering gør, at Finnair bruger den korte nordlige rute, når turen går til Asien fra en af Finnairs mange europæiske destinationer. Det betyder både kortere flyvetider og lavere C02-emission grundet et mindre brændstofforbrug.

Finnair giver desuden deres passagerer mulighed for selv at yde en ekstra indsats for klimaet. Via Finnairs ”Push for Change”-initiativ kan rejsende købe biobrændstof til fremtidige flyvninger og modregne CO2-udledning gennem certificerede projekter. Sidste år gennemførte Finnair tre ”Push for Change”-understøttede biobrændstofflyvninger fra San Francisco til Helsinki. 

Læs mere om Airbus A350 XWB på Finnairs hjemmeside: https://www.finnair.com/fi/gb/a350.

Forsidefoto: Finnairs 15. Airbus A350 XWB-fly i Airbus Delivery Centeret i Toulouse. Fotokreditering: Sara Mosebar.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *