Finnair fejrer fire år med det brændstofeffektive Airbus A350-fly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For fire år siden modtog Finnair som det første flyselskab i Europa det topmoderne Airbus A350 XWB-fly. Flyet har 25 % bedre brændstofeffektivitet sammenlignet med den tidligere generation af fly.

Det er fire år siden, at Finnair som det første europæiske flyselskab modtog den nyeste generation fly, Airbus A350 XWB. Finnair opererer på nuværende tidspunkt 14 af flytypen i flåden og tilføjer yderligere fem fly til porteføljen inden 2022. Finnairs investering i flyene har været én af de største inden for bæredygtige flyvninger i flyselskabets historie. Airbus-flyet bruger nemlig 25 % mindre brændstof end den tidligere generation.

Investeringen i det brændstofeffektive Airbus A350-fly har hjulpet os med at reducere vores brændstofomkostninger og emissioner. For os er det helt klart, at hvad der giver mening for miljøet, giver mening for vores virksomhed.

Robert Lönnblad, General Manager for Finnair i Skandinavien

Mere komfort

Airbus A350 XWB kombinerer desuden den nyeste teknologi med avancerede komfortfunktioner, der kommer passagererne til gode. Det inkluderer blandt andet et opgraderet underholdningssystem, avanceret aircondition-teknologi, der giver et bedre indeklima i kabinen. Dertil kommer mindre kabinestøj og mere plads på passagersædet.

Da vi for fire år siden modtog flyet, var det med store forventninger til det nye og spændende kapitel i Finnairs historie. Nu kan vi med stolthed fejre fire års jubilæum for flyet, der giver vores passagerer en forbedret rejseoplevelse på størstedelen af vores Asien-ruter som eksempelvis til Tokyo, Seoul og Bangkok.

Robert Lönnblad, General Manager for Finnair i Skandinavien

Helsinkis geografiske placering gør, at Finnair bruger den korte nordlige rute, når turen går til Asien fra én af Finnairs mange europæiske destinationer. Det betyder både kortere flyvetider og færre C02-emissioner grundet et mindre brændstofforbrug.

Som mange andre selskaber, giver Finnair passagererne mulighed for selv at yde en ekstra indsats for klimaet. Via Finnairs ”Push for Change”-initiativ kan rejsende købe biobrændstof til fremtidige flyvninger og modregne CO2-udledning gennem certificerede projekter. I år har Finnair gennemført tre Push for Change”-understøttede biobrændstofflyvninger fra San Francisco til Helsinki. 

Airbus oplyser, at selskabet ved udgangen af oktober 2019 havde modtaget order på i alt 913 fly og leveret i alt 312 fly i A350 XWB familien. Vi har skrevet om den store ordrer fra Emirates tidligere på året – og også omtalt levering af de første fly af i A350-familien til SAS, Air France og British Airways.

Forsidefoto: Finnair, Airbus A350. Fotograf: A. Doumenjou, Master Films

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *