Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det finske flyselskab som er meget stærke på Asien, fornyer fra februar 2018 sit Business Class produkt.
Det nye koncept er inspireret af nordisk design og rulles i første omgang ud på flyvninger til Seoul, Shanghai og Tokyo. Resten af selskabets langdistance netværk følger trop henover foråret og sommeren.
Fornyelse på flere plan
Finnair får generelt ros for sit Business Class produkt. Ikke mindst sædet, som da også kun undergår nogle kosmetiske justeringer. Finnair fortsætter sit samarbejde med det kendte design firma Marimekko, omend det nye design er en smule mere nedtonet end det nuværende.
De største forandringer sker med selve servicekonceptet, som fremover vil inkludere dine-on-demand som vi bl.a kender det fra Qatar Airways. Det betyder at du som Business Class gæst hos Finnair på de lange flyvninger, fremover selv kan bestemme hvornår du vil spise (og drikke).
En anden og mere unik fornyelse bliver tilføjelsen af et traditionelt finsk kaffe bord, også kaldet Kahvikutsut, på alle morgenflyvninger fra Asien. Ud over kaffe vil du kunne mæske dig i forskellige kager og tærter.
Piia Karhu, Senior Vice President of Customer Experience hos Finnair udtaler:
Vores mål er at skabe et uudtalt bånd med vores gæster hver gang de flyver med os.
Vi har kabinepersonale dedikeret til vores Business Class passagerer med det klare mål, at skabe en mere individuel service og sætte nye standarder for komfort og velvære ombord på Finnair fly.
Det nye design og service koncept lanceres i første omgang på selskabets Airbus 330 fly og i løbet af 2018 gradvist på deres Airbus 350 fly.
Husk at du kan flyve med Finnair fra både København og Billund til Helsinki og derfra videre ud i verden.
Kilde: Finnair.
Skriv et svar