Finnair indsætter flere flyvninger til Lapland og Norge

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den kommende vinter indsætter Finnair ekstra flyvninger til nordiske destinationer. Det drejer sig om Rovaniemi i Lapland, hvor der vil være op til 63 ugentlige flyvninger, samt om de norske destinationer Tromsø og Trondheim

Den kommende vintersæson indsætter det finske flyselskab Finnair ekstra flyvninger til Rovaniemi i den finske del af Lapland samt til Tromsø og Trondheim i Norge. Det betyder, at Finnair fremover vil have op til 63 ugentlige flyvninger til Rovaniemi, hvilket er 13 mere end sidste vinter. De ekstra flyvninger bliver indsat på ugens mest populære rejsedage, onsdag og weekenden. Om lørdagen i de travleste timer vil Finnair derfor i fremtiden have fly til Rovaniemi hver halve time.

Derudover vil Finnair flyve fra Rovaniemi til Tromsø i Nordnorge seks dage om ugen. Ruten Rovaniemi og Tromsø blev introduceret i december 2023, og den bliver opereret som en del af en ruteflyvning: Helsinki-Rovaniemi-Tromsø og Tromsø-Rovaniemi-Helsinki. Det finske flyselskab øger også antallet af flyvninger til Trondheim, hvor Finnair den kommende vintersæson flyver til den populære destination seks gange om ugen.

Sidste vinter viste, at interessen for vores nordlige destinationer fortsætter med at vokse. De ekstra flyvninger tjener især det europæiske netværk godt og garanterer, at der hver dag er gode forbindelser nordpå via Helsinki.

Robert Lönnblad, Markedsdirektør for Europa og ansvarlig for forretningsrejser hos Finnair.

Luftfartsindustriens vintersæson strækker sig fra oktober til marts, hvilket betyder, at rejsende kan få unikke rejseoplevelser i Lapland både i slutningen af efteråret, vinteren og det tidlige forår. Som det eneste flyselskab flyver Finnair til den finske del af Lapland året rundt.

Fra Danmark er der forbindelser til Helsinki med Finnair fra Københavns Lufthavn med en flyvetid på 1 time og 30 minutter og i sommerhalvåret også fra Billund Lufthavn med en flyvetid på 1 time og 55 minutter.

Vinterprogrammet for 2024 dækker perioden 27.10.2024-29.3.2025.

Foto: Finnair ATR 72-500 (OH-ATK) i Stavanger Sola Airport (SVG) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *