Finnair og Turkish Airlines indgår Codeshare-samarbejde

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det finske flyselskab Finnair og det tyrkiske flyselskab Turkish Airlines har i dag offentliggjort en fælles codeshare-aftale. Det skriver Finnair i en pressemeddelelse på flyselskabets hjemmeside.

Codeshare-samarbejdet starter den 29. september 2021 og fra denne dato vil Finnairs AY kode blive tilføjet til Turkish Airlines på følgende ruter:

  • Helsinki – Istanbul
  • Fra Istanbul til Athen, Sofia, Thessaloniki, Amman, Sharm El Sheik, Hurghada, Luxor, Antalya og Gazipasa

Turkish Airlines kode TK vil blive tilføjet følgende ruter fra Helsinki:

  • Kuopio, Vaasa, Oulo, Rovaniemi, Reykjavik, Tallinn, Tartu, Riga, Vilnius, Antalya og Gazipasa.

Chief Commercial Officer hos Finnair, Ole Orvér, siger i pressemeddelelsen:

Vi er glade for at kunne tilbyde flere muligheder til vores kunder, nu da rejsebranchen er ved at komme sig og vores kunder igen er klar til at få deres rejsedrømme opfyldt. Vi hilser også Turkish Airlines’ kunder velkommen, så de kan udforske det smukke Norden igennem vores extensive netværk af forbindelser fra Helsinki.

Også Turkish Airlines’ chef for investeringer og teknologi, Ahmet Bolat, siger i pressemeddelelsen:

Vi er glade for at udvide vores eksisterende interlinesamarbejde med denne codeshare-aftale med Finnair. Med introduktionen af fælles fly til adskillige destinationer i Finland, Tyrkiet, de baltiske lande, Island, Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten, vil passagererne kunne nye endnu flere rejsealternativer via de kombinerede fly.

For tiden flyver Turkish Airlines til mere end 300 destinationer (passagerer og cargo) i 127 lande, hvilket gør Turkish Airlines til det største flyselskab med flere internationale destinationer end noget andet flyselskab i verden.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *